Oscar Pistorius tilbage på fri fod

Det lykkedes for 'Blade Runners' forsvarer at få løsladt den verdensberømte atlet mod kaution

Oscar Pistorius bliver løsladt mod kaution. (Foto: PA)
Oscar Pistorius bliver løsladt mod kaution. (Foto: PA)

Der lød først et højt ’YES’ fra Oscar ’Blade Runner’ Pistorius familie, og så kunne man høre det ene suk af lettelse efter det andet fra Blade Runners familie, venner og støtter i retssal C i Pretoria Magistrate Court.

Efter en lang snak om dette og hint, oplæsning af beviser og vidner fra begge sider, valgte Dommer Desmond Nair at Oscar Pistorius ikke udgør en flugtrisiko eller vil true og/eller påvirke vidner i mordsagen mod ham – og så blev den 26-årige verdensstjerne løsladt mod kaution.

- Anklagemyndighedens sag bygger på indicier, og de har ikke præsenteret en vandtæt.

- Omvendt har jeg problemer med flere punkter i Mr. Pistorius’ vidneerklæring, lød det fra dommer Desmond Nair, der med stor sans for drama hele tiden lod enten forsvarer eller anklager tro, at nu gik det deres vej.

Se også: Genoplev retsmødet: Pistorius løsladt mod kaution på 635.000 kroner

Til slut sagde dommer Desmond Nair dog:

- Jeg anser ikke den anklagede som en flugtrisiko, og det er min beslutning at han kan løslades mod kaution.

Flere journalister og eksperter på stedet forventede netop dette udfald, men det så ud til at deres formodninger blev skudt i sænk, da dommer Nair gjorde det klart, at han ville holde fast i, at anklagen mod Oscar Pistorius stadig skulle lyde på overlagt mord og ikke bare mord.

Men det var formentlig kun for at være sikker på, at Desmond Nair selv ikke kunne anklages for at dømme til fordel for en berømt, rig, hvid mand.

Se også: Skøre OJ: 'Blade Runner' dræbte min kone

En stor del af skylden for løsladelsen og statens svage sag placerede dommer Nair på skuldrene af den nu tidligere efterforskingsleder Hilton Botha, hvis optræden i vidneskranken afslørede yderst sjusket efterforskning og ændring af vidneudsagn.

Oscar Pistorius er altså på fri fod mod kaution, men han skal stadig i retten anklaget for overlagt mord på sin nu afdøde kæreste Reeva Steenkamp natten til Valentine’s Day.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere