Skøre OJ: 'Blade Runner' dræbte min kone

Mordsigtede Oscar Pistorius anklages for endnu et drab af bindegale O.J. Simpson

O.J. Simpson har tilsyneladende tabt kasketten fuldstænding. (Foto: AP)
O.J. Simpson har tilsyneladende tabt kasketten fuldstænding. (Foto: AP)

Det sydafrikanske politi har et horn i siden på Oscar Pistorius.

Sådan lyder vurderingen fra en anden (tidligere) idrætsstjerne, der har været hele turen med retsager og anklager om mord på kæresten igennem allerede.

Se også: Genoplev retsmødet: Pistorius løsladt mod kaution på 635.000 kroner

Det er naturligvis 'go'e, gamle' O.J. Simpson, der er på banen med en kommentar til sagen, hvor den verdensberømte handicapatlet er sigtet for overlagt mord på kæresten Reeva Steenkamp.

Og Simpson, der foruden en guldrandet NFL-karriere også nåede at blive Hollywood-stjerne, har da også visse forudsætninger.

Således lykkedes det ham i sin tid at undgå fængsel, selvom meget pegede på, at han havde dræbt sin eks-kone Nicole Brown Simpson og dennes nye mand Ronald Goldman.

Se også: Efterforsker fjernes i Blade Runner-sag

- Det lyder som som om, at det lokale politi er ude efter Pistorius, siger Simpson over telefonen til Kinston fra sit ophold i Lovelock Correctional Center i Nevada, hvor han afsoner en dom på 33 år for blandt andet overfald og kidnapning.

- Bare fordi han har indrømmet, at han vidste, hun var i huset, før han trak pistolen, betyder det ikke, at han er skyldig. Hvis der ikke er tegn på overlæg, skal han frifindes, siger Simpson, der dog efterfølgende har foretaget noget af en opsigtsvækkende kovending på grund af oplysninger om, at Pistorius var dopet.

Nu beskylder Simpson nemlig 'Blade Runner' for mordet på Nicole Brown Simpson, der blev dræbt i 1994, hvor Pistorius var syv år gammel.

Se også: Blade Runners forrygende forsvar

- Han er skyldig hele dagen lang. Faktisk tror jeg, at han er den rigtige morder, jeg har ledt efter i alle disse år. Han er pumpet op på testosteron, og min kone havde en vane med at falde for vrede, atletiske typer. Ja, det var ham, rabler O. J. Simpson fra sin plads bag tremmerne.

Imens fortsætter Oscar Pistorius' høring i Pretoria. Du kan følge dagens retsmøde her

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere