'Blade Runner' kunne ikke få våben nok

Oscar Pistorius ansøgte om licens til yderligere seks skydevåben, inden han skød og dræbte Reeva Steenkamp

Oscar Pistorius er mere end almindeligt begejstret for skydevåben. (Foto: AP)
Oscar Pistorius er mere end almindeligt begejstret for skydevåben. (Foto: AP)

Oscar Pistorius' forhold til skydevåben nærmede sig en besættelse.

Således skriver nyhedsbureauet AP onsdag aften, at den mordsigtede atletikstjerne ansøgte om tilladelse til seks skydevåben bare tre uger før, han sidste torsdag skød og dræbte sin modelkæreste Reeva Steenkamp.

Se også: Vidne: De skændtes inden skuddene

Pistorius hævder fortsat, at han dræbte Steenkamp ved en fejltagelse, fordi han forvekslede hende med en indbrudstyv, mens anklagemyndigheden hævder, at der var tale om et planlagt mord.

Hvis anklagemyndigheden får ret, så står Pistorius' sag ikke stærkere efter de nyeste oplysninger.

Ifølge AP, der har oplysningerne fra South African Police Service's National Firearms Center, ansøgte han om licens til en Smith & Wesson model 500 revolver, en .38-caliber Smith & Wesson revolver, en Vector .223-caliber rifle og tre haglgeværer af mærkerne Mossberg, Maverick og Winchester.

Se også: Pistorius: Jeg skød hende

Han fik dog ikke skydevåbnene udleveret som planlagt. I stedet blev ansøgningerne sendt tilbage, så Pistorius kunne udfylde ansøgningerne på ny. Hvorfor vides endnu ikke.

Torsdag fortsætter høringen i Pretoria, hvor en dommer skal afgøre, om Oscar Pistorius skal løslades mod kaution.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere