Politiet sår tvivl om Pistorius-forklaring

Politiets version af, hvad der foregik, da Reeva Steenkamp blev myrdet, er forskellig fra Oscar Pistorius'

(Foto: AP)
(Foto: AP)


Se også: SLUT: Pistorius' kautionsspørgsmål udsat

Der er væsentlige forskelle mellem Oscar Pistorius' version og politiets udlægning af, hvad der foregik den nat, hvor kæresten Reeva Steenkamp blev skudt og dræbt i atletikstjernens hjem.

Det kom frem ved onsdagens retsmøde i Pretoria, hvor politiet - repræsenteret ved efterforsker Hilton Botha - redegjorde for, at Oscar Pistorius skal forblive i fængsel, mens sagen bliver undersøgt.

Botha forklarede politiets foreløbige teori om hændelsesforløbet ud fra de undersøgelser, der er foretaget og de vidneforklaringer, der er afgivet.

Mest iøjnefaldende er nok et vidne, der hævder at have hørt skud fra lejligheden mellem klokken to og tre. På det tidspunkt var lyset tændt.

Se også: SLUT: Pistorius' kautionsspørgsmål udsat

17 minutter senere hørte vedkommende igen lyde fra lejligheden.

- Han sagde, at han hørte en kvinde skrige, og derefter endnu et par skud, sagde Botha i retten og modsagde dermed den anklagedes version, hvor han for det første hævdede at bevæge sig rundt i mørket og for det andet fyrede alle skuddene på én gang.

Skuddene mod toiletdøren skulle ifølge politiet være fyret i nedadgående retning.

Det stemmer tilsyneladende ikke overens med Pistorius' forklaring om, at han ikke nåede at stoppe for at tage sine benproteser på, da han gik ud til badeværelset.

Derudover blev der fundet to telefoner på gerningsstedet, men der var ikke ringet fra nogen af dem.

Se også: SLUT: Pistorius' kautionsspørgsmål udsat

Oscar Pistorius hævder imidlertid, at han straks efter at have indset, hvad der var sket, ringede efter hjælp og efter en ambulance.

Desuden har den sigtede OL-atlet aldrig anmeldt de dødstrusler eller indbrudsforsøg, han henviser til som forklaring på, hvorfor han greb til våben.

Det får alt i alt politiet til at tro, at Pistorius' påstand, om at han troede, hun var en indbrudstyv, ikke passer.

- Jeg tror, at han vidste, at hun befandt sig på badeværelset, og at han skød fire gange og dræbte hende, sagde Hilton Botha.

Politiets version er dog heller ikke uden huller, mener Oscar Pistorius' forsvarer Barry Roux, der i en længere afhøring af Hilton Botha formåede at så tvivl om mange af politiets påstande.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere