Dansk OL-duel afgøres i London nu

Henrik Them og måske Jesper Faurschou er presset til at sætte personlige rekorder søndag, hvis de vil til OL

Jesper Faurschou og Henrik Them afgør søndag i forbindelse med London Marathon, hvem af de to der skal repræsentere Danmark til sommerens OL i London.

Hvis alt går op i en højere enhed, og de begge klarer A-kravet på 2 timer og 15 minutter, så kan de begge booke billet til den store begivenhed i Storbritanniens hovedstad om godt tre måneder.

Ingen af de to danskeren har dog nogensinde løbet de 42.195 meter så hurtigt.

28-årige Jesper Faurschous personlige rekord er fra sidste års London Marathon, og den lyder på 2.16,15 timer.

Dermed er han en anelse hurtigere end den et år ældre Henrik Them, der debuterede i efteråret i forbindelse med Berlin Marathon i tiden 2.17,47 timer.

Nationspladsen sikret
Begge løbere har dog et håb om at forbedre sig i søndagens løb i Londons gader, selv om Them gerne ville have lov til at drikke sin personlige væske. Det har hverken han eller Faurschou så vidt vides fået lov til.

Både Them og Faurschou har klaret B-kravet på 2.18 timer til OL og dermed sikret Danmark en nationsplads. Lige nu står Faurschou med de bedste kort, da Them skal løbe under 2.15 timer for at komme til OL.

Lykkedes det ikke for Henrik Them, så går OL-billetten til Faurschou.

London Marathon skydes i gang klokken 9:45, og vinderen forventes i mål godt to timer senere.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere