Trine satte ny dansk rekord

Trine Mulbjerg forbedrede sin danske rekord i kuglestød for anden gang på otte dage

Trine Mulbjerg drømmer om en EM-billet. (Polfoto)
Trine Mulbjerg drømmer om en EM-billet. (Polfoto)

Kuglestødersken Trine Mulbjerg har masser af medvind i øjeblikket.

For blot otte dage siden satte hun dansk rekord med et stød på 15,59 meter.

Og torsdag aften beviste Aarhus 1900-atleten så, at der er masser af styrke at give af, da hun formåede at kyle kuglen yderligere 18 cm ud ved 'Vintersprint 2012' i Marselisborghallen, så rekorden nu lyder på 15,77 meter.

Dermed nærmer den 21-årige Mulbjerg sig kravet til EM, der afholdes i Helsingfors, hvor kuglen skal ud på 16,40 meter, hvis hun skal med i det fine selskab.

Næste mulighed kommer ved inde-DM i Skive senere på måneden, og her tror Trine Mulbjerg på endnu en rekord.

- Jeg er først lige begyndt at trappe træningen frem til DM ned, så jeg kan være helt frisk til den tid. En ny dansk rekord i Skive er helt sikkert muligt, siger Trine Mulbjerg i en pressemeddelelse.

Ved torsdagens stævne blev der også sat dansk rekord på 50 meter hæk, hvor Andreas Martinsen forbedrede en 12 år gammel rekord med 0,02 sekunder, så Danmarks hurtigste tid gennem tiderne nu lyder på 6,80 sekunder.

0 kommentarer
Vis kommentarer