Amerikansk sprintkanon går glip af VM

100-meter-løberen Tyson Gay blev skadet under de amerikanske mesterskaber, og det betyder afbud til VM

Det bliver ikke Tyson Gay, der skal tage guldmedaljer fra storfavoritten Usain Bolt ved det kommende VM. (Foto: AP)
Det bliver ikke Tyson Gay, der skal tage guldmedaljer fra storfavoritten Usain Bolt ved det kommende VM. (Foto: AP)

Der var set meget frem til en spændende VM-finale mellem 100-meter-sprinterne Usain Bolt og Tyson Gay i august. Men den duel bliver ikke til noget.

Amerikaneren Tyson Gay trak sig lørdag fra at deltage i sprintdistancen under de amerikanske mesterskaber, og det betyder afbud til begivenheden i sydkoreanske Daegu om to måneder.

100-meter-løberen Tyson Gay har været plaget af en hofteskade i flere måneder, og det er den skade, der igen generer ham.

- Tyson har trukket sig fra 100-meter. Han var ude af stand til at strække sig på grund af en hofteskade i højre side af kroppen, forklarer atletens manager, Mark Wetmore.

Tyson Gay har i år løbet den hidtil hurtigste tid på 100-meter-distancen i tiden 9,79 sekunder, og det var imødeset med spænding, om at han kunne slå verdensrekordholderen Usain Bolt til VM.

Jamaicaneren har fortsat rekorden med sin fantomtid i 9,58 sekunder, mens Tyson Gay må nøjes med den næstbedste tid i verden med sine 9,69 sekunder.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere