Usain Bolt leverede torsdag aften bevis for, at hans form er glimrende to måneder før VM i Sydkorea, der er sprinterkongens store mål i år.
Det jamaicanske løbefænomen vandt 200-meter-distancen ved Diamond League-stævnet Bislett Games i Oslo, da han i øsende regnvejr klokkede ind i tiden 19,86 sekunder. Det er årets bedste tid på distancen.
Usain Bolt har det seneste års tid været meget plaget af skader, men han ser ud til at være klar til at hjemtage flere guldmedaljer.
På 800 meter måtte verdensmesteren, Caster Semenya fra Sydafrika, nøjes med at blive nummer tre.
I 1500-meter-løbet blev danske Morten Munkholm fra Aarhus 1900 nummer syv i tiden 3.39,73 minutter.
Det er den hurtigste tid af en dansker i 17 år, men næsten to sekunder fra kravet for at komme med til VM i august i Sydkorea.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.