Ny Marathon-rekord i Chicago

Dennis Kimetto satte løbsrekord i Chicagos Marathon, hvor de kenyanske løbere dominerede stort

Dennis Kimetto satte løbsrekord, da han vandt det prestigefyldte Chigaco Marathon. (Foto: AP)
Dennis Kimetto satte løbsrekord, da han vandt det prestigefyldte Chigaco Marathon. (Foto: AP)

Den kenyanske langdistanceløber Dennis Kimetto afviste alle angreb fra landsmanden Emmanuel Mutai og vandt søndag Chicago Marathon.

Kimetto kan ikke kun glæde sig over den fornemme sejr, men også, at han nu er indehaver af løbsrekorden.

Se også: Verdensstjerne slipper med advarsel for doping

Den 29-årige løber tilbagelagde de godt 42 kilometer på to timer, tre minutter og 45 sekunder. Dermed overgik han sidste års rekord - sat af Tsegaye Kebede - med 53 sekunder.

Emmanuel Mutai kom også under rekordtiden fra 2012, da han kun var otte sekunder langsommere end vinderen.

Demed var begge atleter tæt på at slå den verdensrekord, som landsfællen Wilson Kipsang satte i slutningen af september ved Berlin Marathon. Tiden ved den lejlighed lød to timer, tre minutter og 23 sekunder.

Se også: Oscar Pistorius hyrer CSI-agenter

I Chicago var der også kenyansk succes hos kvinderne. Her fik Rita Jeptoo revanche for sidste års smertefulde andenplads, hvor hun sluttede bare et sekund efter vinderen Atsede Baysa.

32-årige Jeptoo tog sejren i tiden to timer, 19 minutter og 57 sekunder.

Se også: Vild verdensrekord: Så hurtigt kan en maraton løbes

Sikkerheden i forbindelse med maratonløbet var øget betragteligt, efter at Boston Marathon i april blev udsat for bombeeksplosioner. 40.000 løbere deltog ved søndagens Chicago Marathon.

0 kommentarer
Vis kommentarer