Danske Hari skal lege med Bolt

Han er Danmarks og Europas hurtigste 100-meterdreng, sponsoreret af Puma og bliver Usain Bolts nye legekammerat. Knægten hedder Hari. Kristoffer til fornavn

Der er nok en atletikfan eller to, der gnider sig i øjnene, når de ser, hvad 100-metersprinteren Kristoffer Hari har gang i. Den 15-årige knægt skal næste år på inspirations- og træningstur på Jamaica, hvor han skal træne med selveste Usain Bolt. (Foto: Jonas Olufson)
Der er nok en atletikfan eller to, der gnider sig i øjnene, når de ser, hvad 100-metersprinteren Kristoffer Hari har gang i. Den 15-årige knægt skal næste år på inspirations- og træningstur på Jamaica, hvor han skal træne med selveste Usain Bolt. (Foto: Jonas Olufson)

15-årige Kristoffer Hari og hans hurtige 100-meterfødder var for få dage siden på sponsortur til Tyskland.

I byen Herzogenaurach ved Nürnberg tilbragte ham og hans far og træner, Stefan Hari, en dag i sportstøjgiganten Pumas musegrå betonhovedkvarter.

Læg godt mærke til knægten i billedet. For skal du nå at se ham, bør du have øjnene helt åbne, inden han stikker af. 15-årige Kristoffer Hari kommer med tiden til at løbe om kap med de allerbedste i verden. (Foto: Jonas Olufson) Sport og Spil Hurtige Hari: Danmarks hvide gennembrud

Det gjorde de, fordi det nye sprintertalent for to uger siden underskrev en treårig kontrakt med Puma. Akkurat som manden med verdensrekordtiden på 9,58 sekunder på 100 meter, jamaicanske Usain Bolt, gjorde som 16-årig.

Pumas danske reklamesøjle
Selvom Kristoffer Haris bedste tid på 10,37 sekunder ligger et stykke fra Bolts, tror Pumas PR-manager, Pascal Rolling, lige så meget på det danske talent.

- Bolt er deres mand lige, men der bliver mulighed for at bruge mig som reklamesøjle. Pumas brand er faldende, men de mener, jeg kan hjælpe dem op igen, fordi mit niveau er højt, siger Kristoffer Hari til Ekstra Bladet om mødet med Pumas repræsentanter i Tyskland.

Se også: Dynamit-Hari satte de voksne til vægs ved DM

Den unge dansker fik ved samme lejlighed lov til at shoppe løs af Pumas varelager. På tyskernes regning fik Hari både nye sko, shorts og bluser til sportstasken.

Bolts nye legekammerat
Nyt Puma-kluns var ikke det eneste, Hari fik ud af sponsormødet og sin treårige kontrakt. For danskeren har udsigt til at løbe med og lære at legenden Bolt, når han i efteråret 2014 skal til Jamaica og træne med rekordmanden.

Der bliver brugt særlige teknikker og enorm fysik, når Danmarks hurtigste dreng, 15-årige Kristoffer Hari, sætter af i startblokken og tilbagelægger 100 meter på en atletikbane. (Foto: Jonas Olufson) Sport og Spil Dommen: Så vild er Danmarks hurtigste dreng

Og forventningerne til det dansk-jamaicanske samarbejde er høje.

- Jeg glæder mig til at lære af Bolts træningsmetoder og til at få et indblik i den jamaicanske træningskultur. Jeg bliver sikkert kritiseret lidt for min egen, men jeg ser frem til at lære af kritikken, siger Kristoffer Hari.

Se også: Dansk teenager Europas hurtigste - nogensinde!

Skal man tro Kristoffer Haris far og træner, Stefan Hari, bliver der plads til andet end hårdt arbejde og udveksling af løbeteknikker med Bolt.

- Vi kommer til at sidde og snakke sammen om forskellige ting, og vi kommer helt sikkert også til at fjolle rundt, for det kan Bolt jo godt lide, siger Stefan Hari til Ekstra Bladet.

Da Hari underskrev kontrakten i Danmark, udtalte Pumas Running Manager i Norden, Jacob Gliese, at han tror, danskeren kan blive ’verdens hurtigste hvide mand’. Hvis det skal ske, skal Hari sprinte fra franske Christophe Lemaitres rekordtid på 9,98 sekunder.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere