Anklage: Pistorius spiller skuespil

En anerkendt sydafrikansk klummeskribent langer kraftigt ud efter den mord-tiltalte atletikstjerne Oscar Pistorius

Oscar Pistorius bliver beskyldt for at have modtaget skuespillektioner før mord-retssagen, hvor han har haft utroligt let til tårer. (Foto: AP/Themba Hadebe)
Oscar Pistorius bliver beskyldt for at have modtaget skuespillektioner før mord-retssagen, hvor han har haft utroligt let til tårer. (Foto: AP/Themba Hadebe)

Den mord-tiltalte, sydafrikanske atletikstjerne Oscar Pistorius også kendt som 'Blade Runner' har haft særdeles let til tårer under retsagen, hvor han er tiltalt for bevidst at have skudt og dræbt sin kæreste Reeva Steenkamp.

Men de mange tårer og det brødebetyngede ansigt er blot spil for galleriet for Pistorius side, mener klummeskribent på 'South African Sunday Times, Jani Allan.

Se også: Hård anklager: Du slog hende ihjel, Pistorius!

Hun skriver i sine klumme, at hun fra en pålidelig kilde har fået oplyst, at Pistorius fik skuespillektioner før retssagen og uddybber sin beskyldning i et interview med samme avis

- Jeg har det fra en meget sikker kilde, at Oscar er blevet coachet i, hvordan han skal agere i retten af en skuespillerven, som også er kendt i Sydafrika, siger Jani Allen, der generelt ikke har specielt meget til overs for atleten, som har adskillige verdensrekorder i handicap-atletik.

Se også: Pistorius beskyldes for at ændre forklaring

Hun giver nemlig Pistorius denne bredside med på vejen i sin klumme.

- Oscar, du er blot den seneste i en lang række af falske helte. Ligesom så mange andre, har du forrådt dit folk og skuffet dine fans.

Jani Allan har skrevet klummen, efter Reeva Steenkamps moder, June, sagde, at det lignede, at Pistorius' anger blot var skuespil

Se også: Pistorius indrømmer: Ingen grund til at skyde

- Han har været meget dramatisk. Opkasten og grådanfaldene. Jeg tror, at der kan være tale om skuespil, sagde June Steenkamp for cirka to uger siden.

Oscar Pistorius har hele tiden benægtet, at han skulle have skudt sin kæreste med vilje. Han har sat sit forsvar op på, at han troede, at Reeva Steenkamp var en indbrudstyv, og at det var derfor, han skød.

Retssagen mod Pistorius fortsætter den 5. maj.

0 kommentarer
Vis kommentarer