Slut: Anklageren angriber Blade Runner hårdt

Hilton Botha bliver nu fjernet fra sagen om Oscar Pistorius' mord på Reeva Steenkamp

Hilton Botha er nu ikke længere efterforskningsleder i sagen mod Oscar Pistorius. (Polfoto)
Hilton Botha er nu ikke længere efterforskningsleder i sagen mod Oscar Pistorius. (Polfoto)

Efterforskningslederen i sagen om Oscar Pistorius' mord på Reeva Steenkamp, Hilton Botha er, som det blev afsløret tidligere i dag, selv tiltalt for syv mordforsøg, og derfor fjerner politiet i Sydafrika nu Botha fra Pistorius-sagen.

Botha blev i går gjort utroværdig af Pistorius' forsvarsadvokat Barry Roux, ligesom Botha skiftede forklaring i vidneskranken.

Anklagen mod Botha går på, at han sammen med tre kollegaer i fuld tilstand fra en kørende politibil skød løs på en minubus/taxa proppet med passagerer tilbage i 2009. Botha skal for retten til maj.

- Hvis vi har en efterforskningsleder med så seriøse anklager mod sig, kan han ikke fortsætte på denne sag, siger NPA, anklagemyndigheden i Sydafrika, i en pressemeddelelse.

Læs også:

Se også: Efterforskningslederen anklaget for mordforsøg

Sagen mod Botha og hans tre kollegaer blev ellers droppet tilbage i 2011, men sagen er senere i forløbet blevet genåbnet, men ikke i går, som flere medier skriver. Anklagemyndighederne bekræfter, at sagen blev genåbnet før mordet på Reeva Steenkamp.

Se mere:

Se også: Blade Runners forrygende forsvar

Der kommer nu en intern undersøgelse af Hilton Botha, og talsmanden fra det sydafrikanske politi, Neville Malila, erkender, at det kan føre til, at Botha bliver suspenderet fra polititjeneste..

Det forberedende retsmøde i mordsagen mod Oscar Pistorius, der står anklaget for overlagt mord på sin kæreste Reeva Steenkamp torsdag i sidste uge, fortsætter i dag kl 10 dansk tid.

1 af 2 
2 af 2 Hilton Botha er nu ikke længere efterforskningsleder i sagen mod Oscar Pistorius. (Polfoto)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere