Blade Runners forrygende forsvar

Oscar Pistorius' forsvarsadvokat pillede efterforskningslederens teorier helt fra hinanden

Barry Roux er forsvarer for Oscar Pistorius. (Foto: PA)
Barry Roux er forsvarer for Oscar Pistorius. (Foto: PA)

Efter tirsdagens retsmøde i Sydafrikas hovedstad Pretoria lignede Oscar Pistorius en mand, der skulle i spjældet for overlagt drab.

Anklageren havde ført et vidne, der havde hørt skænderiet i kæresteparrets hus om aftenen 14. februar, inden skuddene lød. Angiveligt havde kæresten Reeva Steenkamp låst sig inde på badeværelset, hvorefter Pistorius affyrede sin 9 mm gennem døren og sårede hende dødeligt.

Og dommeren Desmond Nair klassificerede tilmed sagen som overlagt drab.

Men det var, inden Barry Roux kom på banen i går.

Læs også:

Se også: Efterforskningslederen anklaget for mordforsøg

Roux, der er Pistorius' forsvarer, kørte nådeløst på i en time mod politiets ledende efterforsker, Hilton Botha, og såede tvivl om grundigheden af efterforskningen og kvaliteten af beviserne mod Pistorius i en sådan grad, at sagen synes vendt på hovedet.

Botha fortalte indledningsvis, at han var overbevist om, at Pistorius var klar over kærestens tilstedeværelse i badeværelset, da han skød de fire skud. Kombineret med anklager Gerrie Nels fortælling tirsdag om Pistorius, der skulle bruge lang tid til at iføre sig sine proteser, inden han kunne komme på fode, gå skridtene hen til døren - forbi sengen - og affyre skuddene, hvorfor det er urealistisk, at han ikke fandt ud af, at kæresten manglede i sengen, fik dødsfaldet til at ligne et overlagt drab.

- Der er ingen anden mulighed for at komme derhen end at gå forbi hendes side af sengen, sagde Nel.

Læs også:

Se også: 'Blade Runner' kunne ikke få våben nok

Men Roux' benhårde forhør fik efterforskeren til at vakle og tøve.

Da Botha blev spurgt, om der var noget i Pistorius' vidneudsagn, der stred mod bevismaterialet, var svaret nej. Og det styrkede kun løberens sag, at vidnet, der over for Gerrie Nel havde fortalt at have hørt et skænderi forud for skyderiet, befandt sig hele 600 meter fra huset.

Pistorius har hele tiden anført, at han var overbevist om, at der var tale om en indbrudstyv, og at han troede, kæresten lå og sov i sengen.

Se mere:

Se også: Politiet sår tvivl om Pistorius-forklaring

Han har tillige fortalt, at han har haft en pistol liggende under sin seng efter flere trusler mod sig.

Ved at miste fatningen Botha fortalte, at Steenkamp blev ramt i hovedet over højre øre, højre albue og i hoften.

Den ledende efterforsker blev af flere tilstedeværende journalister betegnet som en mand, der var ved at miste fatningen undervejs.

Der blev fundet to iPhones i badeværelset samt to BlackBerries i soveværelset.

Botha forklarede, at ingen af dem blev anvendt i forsøget på at ringe efter hjælp.

Pistorius har dog fortalt, at han ringede til sin manager i det godt bevogtede kompleks, parret boede i, samt en privat læge. Det slog Roux også på, da han tog ordet onsdag og spurgte bidende sarkastisk, om løberen, hvis drabet var overlagt, ville have ringet og grædt i telefonen, som en vagt bekræftede, Pistorius gjorde.

Sagen fortsætter i dag, hvor den er berammet til at gå i gang klokken 10.00 dansk tid.

1 af 2 Pistorius i retten. (Foto: AP)
2 af 2 Barry Roux er forsvarer for Oscar Pistorius. (Foto: PA)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere