Pistorius: Jeg benægter på det kraftigste

Oscar Pistorius' familie har udsendt en pressemeddelelse, hvor det benægtes, at han myrdede Reeva Steenkamp

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Den benamputerede OL-atlet Oscar Pistorius kan ikke erkende sig skyldig i overlagt mord på sin kæreste.

Det skriver hans familie i en pressemeddelelse, som hans agent har udsendt.

- Oscar Pistorius har været i retten i Pretoria her til morgen, anklaget for at have myrdet sin kæreste. Den påstand bestrides kraftigst muligt, hedder det i pressemeddelelsen.

Se mere:

Se også: Politiet: Her skød Blade Runner sin kæreste

Pressemeddelelsen nævner ikke noget om, hvorvidt Oscar Pistorius rent faktisk affyrede den pistol, der dræbte Reeva Steenkamp.

Familien udtrykker i stedet sin dybeste medfølelse med den dræbtes familie og omgangskreds.

- Først, og allervigtigst, går alle vore tanker til Reeva Steenkamps familie og venner, hedder det.

Se mere:

Se også: Politiet: Her skød Blade Runner sin kæreste

Oscar Pistorius skulle være af samme opfattelse. Han takker igennem pressemeddelelsen for de støttetilkendegivelser, han har modtaget, men beder om, at folk i stedet retter sympatien mod den dræbte og hendes familie.

Oscar Pistorius er indtil videre varetægtsfængslet frem til på tirsdag, hvor retten skal tage stilling til, om han kan blive løsladt, mens efterforskningen står på.

29-årige Reeva Steenkamp blev fundet dræbt i Oscar Pistorius' hjem natten til torsdag dansk tid. Hun var blevet ramt af fire skud fra en 9-millimeter-pistol.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere