Den sydafrikanske handicap-atlet Oscar Pistorius var en stor succes-historie ind til 14. februar 2013. Siden da er det gået ned ad bakke for løberen, der også er kendt som Blade Runner.
Rapport: Oscar Pistorius er selvmordstruet
Den dag skød han sin kæreste, modellen Reeva Steenkamp, på badeværelset i deres fælles hus under omstændigheder, der stadig er uafklarede.
Nu har Pistorius taget et skridt i retning mod at komme sig over episoden. Daily Mail melder således, at Pistorius har solgt huset, hvor han skød kæresten.
Salgsprisen er 250.000 pund - svarende til 2,34 millioner kroner - og det skulle være hele 936.000 kroner billigere end den ønskede pris.
Villaen i Pretoria har været på markedet, siden dagen for drabet - altså i næsten halvandet år.
Pistorius, der stadig er anklaget for mord, har været tvunget til nu at få solgt ejendommen, da han skal skrabe penge sammen til at betale sine juridiske regninger, der ifølge avisen løber op i små 47.000 kroner om dagen.
Køberen hedder Louwtjie Louwrens og har planer om at trække sig tilbage med sin familie i huset.
- Det ligger i et sikkert område, og alle jeg har handlet med, de har været meget professionelle, siger Louwrens til den sydafrikanske avis Times Live.
- Det har stået tomt i mere end et år, og der er nogle vandskader, så vi skal først lige reparere det, før vi flytter ind, siger Louwrens.
Pistorius selv har siden drabet sidste år boes i sin onkels hus i Pretoria. Han blev kendt, da han på trods af sit handicap deltog ved OL i 2012.
Eksperter: Angst kan ikke undskylde Pistorius' drab
Eksperter: Angst kan ikke undskylde Pistorius' drab Pistorius ikke psykisk syg i drabsøjeblikket