Justin Gatlin bliver årets hurtigste

Amerikaneren vandt Diamond League-stævnet i Bruxelles i 9,77 sekunder og forbedrede årets bedste tid i verden

Justin Gatlin løb i imponerende 9,77 i Belgien. (Foto: AP/Geert Vanden Wijngaert)
Justin Gatlin løb i imponerende 9,77 i Belgien. (Foto: AP/Geert Vanden Wijngaert)

Den amerikanske sprinter Justin Gatlin løb fredag aften årets hurtigste tid på 100-meter ved Diamond League-stævnet i Bruxelles.

Den 32-årige amerikaner løb i tiden 9,77 sekunder, mens landsmanden Michael Rodgers blev nummer to i 9,93 sekunder.

Asafa Powell fra Jamaica sikrede tredjepladsen i tiden 9,95 sekunder.

Se også: Så skal Usain Bolt også til at spille cricket

Justin Gatlin var selv indehaver af verdens hurtigste tid i år før fredagens Diamond League-stævne, eftersom han for to måneder siden løb i 9,80 sekunder i Lausanne.

Amerikaneren, der vandt OL-guld i Athen i 2004, men som to år senere blev udelukket i fire år for brug af doping, sikrede sig med fredagens sejr den samlede triumf på 100-meter i Diamond League set over hele sæsonen.

Se også: Bolt slår indendørs rekord på 100 meter

Justin Gatlin har blandt andet kunnet profitere af, at verdens bedste sprinter, Usain Bolt fra Jamaica, har været sat på sidelinjen det meste af sæsonen på grund af en skade.

0 kommentarer
Vis kommentarer