Betal 300.000 - så falder der dom i din doping-sag

Det Internationale Dopingagentur ønsker mere information om mulig bestikkelse i kenyansk atletik

Wada-direktør David Howman er bekymret over mulig bestikkelse i kenyansk atletik (Foto: AP)
Wada-direktør David Howman er bekymret over mulig bestikkelse i kenyansk atletik (Foto: AP)

Det Internationale Dopingagentur (Wada) er bekymret over at høre om de to kenyanske atletikudøvere, der hævder, at deres forbundschef krævede penge i forbindelse med deres dopingsager.

Ifølge løberen Francisca Koki blev hun og Joyce Zakari bedt om at betale i alt 42.000 euro (mere end 300.000 kroner), inden der skulle falde straf i deres dopingsager.

- Wada er meget bekymret over meldingerne om afpresning og bestikkelse. Det lyder meget som det, vi erfarede gennem den uafhængige rapport om doping i international atletik, siger Wadas direktør, David Howman.

- Vi vil skaffe mere information om beskyldningerne fra de berørte, så vi kan afgøre, om det er noget, vi skal gå videre med, tilføjer han.

Se også: OL-guldvinder indrømmer dopingsnyd

Se også: Kenyansk atletikpræsident suspenderet i 180 dage

Francisca Koki fortalte, at de ikke havde råd til at betale beløbet, og de fik senere en straf på fire års udelukkelse.

Direktøren i det kenyanske Atletikforbund, Isaac Mwangi, har afvist, at historien har noget på sig.

Det kenyanske forbund er i forvejen hårdt presset af, at 40 kenyanske atleter er blevet idømt dopingkarantæne i løbet af de seneste år.

I december suspenderede Det Internationale Atletikforbund (IAAF) tre kenyanske topofficials for mistanke om at skjule dopingsager og indblanding i korruption.

Kenya har etableret et nationalt antidopingagentur (Nada), men det er endnu ikke i gang.

En Wada-officiel siger til det engelske medie BBC, at Kenya er i kamp mod tiden for at bevise, at landet tager hånd om snyd, hvis det ikke skal munde ud i udelukkelser fra store konkurrencer.

I 2011 blev Kenyas atletik-præsident suspenderet i 180 dage (Foto: AP)
I 2011 blev Kenyas atletik-præsident suspenderet i 180 dage (Foto: AP)

(Arkivfotos: Mads Madsen, Preben S. Søborg, Thomas Wilmann og Lars Krabbe) Sport og Spil 90'ernes stjerner: Her er OL-heltene i dag

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere