Blev verdensstjerne efter giga-bedrift: Nu skal han tilbage i gymnasiet

17-årige Jakob Ingebrigtsen blev dobbelt EM-vinder tidligere på måneden - nu venter hverdagen igen hjemme i Norge

17-årige Jakob Ingebrigtsen har haft en fantastisk sommer. Nu er det hverdag igen for den ny verdensstjerne- Foto: AP Photo/Martin Meissner
17-årige Jakob Ingebrigtsen har haft en fantastisk sommer. Nu er det hverdag igen for den ny verdensstjerne- Foto: AP Photo/Martin Meissner

17-årige Jakob Ingebrigtsen har haft noget af en sommerferie.

Faktisk er den norske løber gået hen og blevet en regulær verdensstjerne, efter han på voldsomt imponerende vis vandt guld både på 1500 meter og 5000 meter ved EM i Berlin.

Læg dertil at teenageren tog sølv (1500 meter) og bronze (5000 meter) ved U20-VM og blev norsk mester på 1500 meter, så bliver slutfacit, at det har været en god og begivenhedsrig sommer.

Se også: Fuldstændig vanvittigt: Norsk komet i eventyrlig opvisning

Men sommeren varer desværre ikke evigt, og som for de fleste andre 17-årige, slutter de 'gode tider', når skolen begynder igen. Det er ikke anderledes for en nybagt verdensstjerne.

- Nu er det tid til skolestart. Det er ikke noget, jeg glæder mig meget til, men sådan er det. Jeg er nødt til at holde det ud, siger Jakob Ingebrigtsen til norske VG, inden han fortsætter.

- Det bliver sjovt at se vennerne igen. Der har ikke været så meget socialt liv udenfor familien, fordi vi har rejst hele sommeren, så det bliver godt at komme tilbage til det miljø igen, siger den 17-årige knægt, der sammen med brødrene Henrik (27) og Filip (25) imponerede stort ved sommerens atletik-EM.

Jakob Ingebrigtsen (tv) og storebror Henrik (th) skrev historie på 5000 meter-finalen og vandt henholdsvis guld og sølv for Norge. Foto: AP Photo/Martin Meissner
Jakob Ingebrigtsen (tv) og storebror Henrik (th) skrev historie på 5000 meter-finalen og vandt henholdsvis guld og sølv for Norge. Foto: AP Photo/Martin Meissner

Farmand, Gjert Ingebrigtsen, er også glad for, at hverdagen indfinder sig igen for den talentfulde løber.

- Hjemme er der ingen, som minder ham om resultaterne. Det har været en helt normal uge. Vi er meget fokuserede på, at alt skal normalisere sig hurtigst muligt. Europamester er noget, du har været. Ikke noget du er, siger far og træner Gjert Ingebrigtsen og fortsætter.

- Skolen er et fristed for ham. Der er han bare Jakob. Der er ingen, der hæfter sig ved det ene eller andet. Der er han bare en blandt mange. Det kan han godt lide. Han har ikke behov for en masse mennesker, der minder ham om, at han er europamester.

Jakob Ingebrigtsen øverst på EM-skamlen ved 1500 meter også. Foto: Bernd Thissen/dpa via AP
Jakob Ingebrigtsen øverst på EM-skamlen ved 1500 meter også. Foto: Bernd Thissen/dpa via AP
 

Se også: Rivalen smadret af 17-årig: Det er galskab

Selv om Jakob Ingebrigtsen begynder på Sandnes videregående skole mandag, så kommer atletikken hurtigt ind i hverdagen igen, da han allerede onsdag stiller op i Bergen til Trond Mohn Games.

Det unge kæmpetalent er dog afhængig af, at en løber trækker sig for at han kan få lov til at stille op til 1500 meter-finalen i Diamond League i Zürich 30. august. Paradoksalt kan det ske, da bror Filip har problemer med en skade. Og så er lillebror klar.

- Jeg er ikke specielt træt efter EM. Er du i god form, så kommer du hurtigt tilbage. Jeg har lavet en masse træning for at forberede mig til de næste løb, siger Jakob Ingebrigtsen.

Jan Ullrich har kæmpet på mange fronter, men når de forkerte lokker ham, har han svært ved at bide tænderne sammen og takke nej, siger vennerne. Foto: Joel Saget/Ritzau Scanpix Sport og Spil Vennerne om Jan Ullrichs nedtur: For nem at lokke

Se også: Ung EM-guldvinder lagt for had i USA: 'Han kan ikke engang svensk'

Se også: Holder løfte efter EM-sensation: Landstræner spiser underbukserne

Se også: Kæmpebrøler: Europamester jublede for tidligt og smed medaljen

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere