Bube sniger sig videre

Andreas Bube sneg sig videre ved indendørs-EM, efter at danskeren blot blev nummer tre i sit indledende heat

Andreas Bube er videre ved inde-EM - han har tidligere vundet sølv udendørs. Foto: AP
Andreas Bube er videre ved inde-EM - han har tidligere vundet sølv udendørs. Foto: AP

Andreas Bube er videre til semifinalen i 800 meter løb ved EM i indendørs atletik i Glasgow i Skotland.

Med en tid på 1 minut og 48,33 sekunder blev Bube blot nummer tre i sit indledende heat, men da tiden var den hurtigste blandt alle tredjepladserne i de fem heat, sneg Bube sig videre.

Bubes tid var den femte bedste af alle løberne i de fem heat, hvor de to bedste går videre fra hvert heat samt de to hurtigste løbere derudover.

Danskeren vandt sølv ved indendørs-EM i Beograd 2017 i tiden 1 minut og 49,32 sekunder.

Sidste år blev Bube nummer seks ved udendørs EM i Berlin.

Andreas Bubes personlige rekord er 1 minut og 44,89 sekunder.

Verdensrekorden i 800 meter løb indendørs indehaves af Wilson Kipketer med 1 minut og 42,67 sekunder.

Kenyanske David Rudisha har dog udendørsrekorden, der lyder på 1 minut og 40,91 sekunder.

Danmark var også repræsenteret tidligere på dagen fredag, hvor Nick Jensen ikke kvalificerede sig videre fra det indledende heat i 1500 meter løb.

Se også: Ingen genkender verdensstjernen: Arbejder hemmeligt

Se også: Udelukket fra OL: Dansk verdensmester vil have hævn

Skandale ramte atletik-verden sent tirsdag aften. Isaac Makwala mener, at der blev lagt en fælde. Foto: AP Atletik - 9. aug. 2017 - kl. 10:34 Vagter stoppede VM-finale: Det var en fælde

0 kommentarer
Vis kommentarer