Caster Semenya vinder VM-guld igen efter otte år

Den 26-årige sydafrikaner vandt VM-guld på 800-meter for anden gang i karrieren, da hun var hurtigst i London

Caster Semenya er for anden gang verdensmester på kvindernes 800-meter i atletik.

Her går det grueligt galt: Se Bolts forfærdelige finale-skade i afsked

Otte år efter at hun brød igennem med guld ved VM i Berlin, løb den 26-årige sydafrikaner sig søndag aften til endnu en VM-guldmedalje.

Det skete, da hun kom først over målstregen på det olympiske stadion i London.

Caster Semenya, der sidste år vandt OL-guld på distancen i Rio, løb efter en hurtigt afviklet finale over målstregen i tiden 1 minut og 55,16 sekunder.

Francine Niyonsaba fra Burundi tog - lige som ved OL i Rio - sølvet i 1 minut og 55,92 sekunder, mens bronzen gik til amerikaneren Ajee Wilson i 1 minut og 56,65 sekunder.

Caster Semenya blev efter sin VM-triumf for otte år siden mistænkeliggjort, da nogle troede, at hun var en mand, og hun måtte lade sig kønsteste.

Caster Semenya vandt tidligere ved VM i London bronze på 1500-meter.

Hun har også to sølvmedaljer på 800-meter fra henholdsvis VM i 2011 og OL i 2012, som muligvis senere bliver konverteret til guldmedaljer.

Det skyldes, at den sejrende løber i begge løb, russeren Mariya Savinova-Farnosova, tidligere i år blev frataget begge guldmedaljer for brug af doping.

Homoseksuel atletik-stjerne skælder ud: Det ændrer sig aldrig!

Efter katastrofalt farvel: Hør legendariske Bolts rørende afskedsord

Bolts holdkammerat: Det er en tragedie

Historisk øjeblik: Skadet Usain Bolt udgår i sidste løb