Chok! Jamaica og Bolt frataget OL-guld

Jamaicas 4x100-meter hold har fået frataget OL-guld fra Beijing, og Usain Bolt mister en af ni guldmedaljer.

Usain Bolt og Jamaica var hurtigst i finalen i Rio. Til gengæld har holdet mistet medaljerne fra Beijing. Foto: AP
Usain Bolt og Jamaica var hurtigst i finalen i Rio. Til gengæld har holdet mistet medaljerne fra Beijing. Foto: AP

Jamaicas supersprinter Usain Bolt har fået frataget en af sine ni OL-guldmedaljer.

Det meddeler Den Internationale Olympiske Komité (IOC) på sin hjemmeside.

Se også: Bolt ringede til United live på tv: De anede ikke, det var ham

Baggrunden er, at IOC har besluttet at diskvalificere Jamaicas 4x100-hold fra OL i Beijing i 2008.

Ved den lejlighed vandt Jamaica OL-guld på distancen.

Beslutningen er truffet i forbindelse med gentester af over hundrede dopingprøver fra OL i 2008, hvoraf det er blevet bevist, at en af Usain Bolts holdkammerater på 4x100 meterholdet brugte doping.

Det var Nesta Carter, som har leveret en positiv dopingprøve, som har vist, at han brugte stoffet methylhexanamin.

Ved OL i Rio sidste år blev Usain Bolt den første til at vinde en såkaldt triple-triple.

Det skete, da han vandt OL-guld på 100 og 200 meteren og samtidig vandt guld på 4x100 meter med Jamaica. Det var tredje OL i træk, at Bolt præsterede den bedrift.

- Jamaicas hold er diskvalificeret fra 4x100 meter og alle medaljer, pins og diplomer er trukket tilbage og skal returneres, skriver IOC på sin hjemmeside.

Ifølge IOC var det en gentest af Nesta Carters prøver, som resulterede i den 31-årige sprinters positive prøve.

IOC meddelte også onsdag, at den russiske atlet Tatiana Lebedeva også er blevet frataget sin sølvmedalje fra OL i Beijing.

Her stillede Tatiana Lebedeva op i trespring og længdespring og vandt sølv.

Her vinder Bolt olympisk 100 meter-guld for tredje gang. (Video: SNTV)

Se også: Bolt foran karrierestop: Skal ud og nyde det

Usain Bolt har svært ved at kigge væk, når kvinder kaster sig over ham (Foto: dpa/AP) Atletik - 15. nov. 2016 - kl. 22:18 Bolt erkender svaghed: Svært at sige nej til damerne

82 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere