Chokerende rapport afslører Jamaicas doping-problem

Tidligere Anti-Doping direktør kan berette om skødesløse forhold - rapport viser, at ingen test blev foretaget frem mod OL uden for konkurrence

Det er på grund af den 'lille mand' i midten ved siden af Usain Bolt, at verdens hurtigste mand, Usain Bolt i hvert fald midlertidigt skal aflevere OL-guldmedaljen i 4 x 100 m stafet fra OL i Beijing (Foto: AP)
Det er på grund af den 'lille mand' i midten ved siden af Usain Bolt, at verdens hurtigste mand, Usain Bolt i hvert fald midlertidigt skal aflevere OL-guldmedaljen i 4 x 100 m stafet fra OL i Beijing (Foto: AP)

Chokket over, at Usain Bolt må aflevere en af sine ni OL-guldmedaljer, er overhovedet ikke kommet bag på den tidligere direktør for Jamaicas Anti-Doping Commission.

I godt et år stod Renee Anne Shirley i spidsen for anti-dopingprogrammet på øen med bl. a. verdens hurtigste løbere.

Det var før og efter OL i London 2012, hvor alt sejlede.

Det var rent reggae, så da Renee Anne Shirley blev træt af at løbe panden mod muren, blev hun enig med bestyrelsen om at stoppe.

I dag står hun i spidsen for en non-profit organisation, som skal hjælpe unge jamaicanske sportsudøvere frem i verden, lige som hun arbejder som finansiel konsulent og sportsadvokat.

Dog ikke for den doping-dømte Nesta Carter, som i følge advokat Stuart Stimpson vil gå til sportsdomstolen CAS for at få omstødt IOC's dopingdom, så det kan være, at Usain Bolt vil få sin guldmedalje tilbage fra sejren i 4 x 100 m stafet ved OL i Beijing 2008.

Guldet er i skrivende stund endt hos Trinidad and Tobago, mens Japan er rykket op på sølvpladsen.

Renee Anne Shirley fortæller i det anerkendte magasin, Sports Illustrated, hvor 'skødesløse' Jamaicas tilgang er til dopingspørgsmålet.

Selv om den caribiske ø var blandt de 30 første lande, som midt i 0'erne underskrev en konvention mod doping, har der været langt til handling.

JADCO, som står for Jamaicas Anti Doping Commission, startede med at få kasseret den 15 mands store bestyrelse, da WADA havde kigget navne igennem.

Årsagen var, at alle var involveret i diverse sportsgrene og klubber, og således ikke var uafhængige.

Sådan er det fortsat. En af dem, der røg ud ved den lejlighed, Dr. Herbert Elliottt var Jamaicas OL-læge ved OL i Beijing, og han står i dag i spidsen for JADCO.

Renee Anne Shirley kan berette om, hvordan Jamaica på grund af begrænsede personale ressourcer ikke havde styr de såkaldte 'whereabouts', hvor den aktive skal fortælle, hvor han/hun opholder sig, og op til OL i London 2012 var der ingen tests 'udenfor konkurrence', men til gengæld blev omkring 100 testet i konkurrence.

Og hvis der havde været den mindste mistanke til fænomenet Usain Bolt, ville der formentligt være indledt en klapjagt mod ham, som det har været tilfældet med andre højtprofilerede 'dopingsvindlere' som Canadas Ben Johnson, som blev sendt hjem OL i Seoul i 1988 i skam, og senere Marion Jones, USA, som endte i en kvindefængsel i Texas.

Han har igennem karrieren afleveret et hav af prøver overalt på kloden.

Guldholdet fra 2008, der nu ikke længere har nogen medaljer fra stafetten. Foto: AP
Guldholdet fra 2008, der nu ikke længere har nogen medaljer fra stafetten. Foto: AP
 

At Nesta Carter ikke er den eneste sprinter fra Jamaica, som er blevet testet positiv skyldes, at atleterne og Jamaica i følge Renee Anne Shirley er 'skødesløse', og etiketterne på medicin og kosttilskud er bekymrende mangelfulde.

Flere af de dømte, som bl. a. tæller den tidligere verdensrekordholder, Asafa Powell samt hurtige kvinder som OL-guldvinderne Veronica Campbell Brown og Shelly-Ann Fraser-Pryce, er dømt for 'milde' overtrædelser.

Det kan i følge den tidligere direktør tilskrives de tilstande, som hersker i Jamaica omkring anti-doping programmet, som fortsat ikke er oppe at køre, selv om den tidligere premiereminister Portia Simpson Miller har været i krydsforhør i Parlamentet, fordi det er den sportsglade ø's ære, som er i spil.

Jamaica er ikke længere kun kendt for bobslæden, som stillede op til vinter OL, men i stedet for fantastiske Usain Bolt og Co. samt et stærkt cricket- og rugbymandskab.

Nu er det slut med at se på, at jamaicansk-fødte atleter som OL-guldvindere. Donovan Bailey, sprinterpigen Merlene Ottey, bokserne Lennox Lewis, Frank Bruno, Chris Eubank vendte alle øen ryggen og triumferede for lande som Canada, Slovenien og Storbritannien.

Kom meget tættere på Usain Bolt i portrættet herunder

Se også: Bolt om mistet Ol-guld: Det er intet problem

Se også: Doping-synder afsløret: Usain Bolt må aflevere en OL-guldmedalje

11 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere