Annonce:
Annonce:

Dansk komet i EM-mareridt

Den 18-årige Axel Vang Christensen førte sit heat i 3000 meter forhindringsløb, da han styrtede og udgik

Axel Vang Christensen måtte bæres fra banen efter sit styrt. Foto: Matthias Schrader/Ritzau Scanpix
Axel Vang Christensen måtte bæres fra banen efter sit styrt. Foto: Matthias Schrader/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Atletik

Det danske stortalent Axel Vang Christensen var på vej mod et stærkt resultat ved EM i München, men i stedet endte det i et dramatisk exit i 3000 meter forhindringsløb.

Det bare 18-årige danske løbefænomen lagde sig i spidsen for feltet i det første indledende heat og så ud til at være i god kontrol.

Men på tredjesidste omgang og efter 5 minutter og 35 sekunders løb begik han en teknisk fejl og styrtede over en forhindring.

Det så endda alvorligt ud, da han måtte bæres fra banen og under ingen omstændigheder var i stand til at fortsætte.

De bedste fem fra hver af de to heats samt de fem hurtigste på tværs af disse banede sig vej til finalen, som bliver uden dansk deltagelse.

Axel Vang Christensen er et af de største danske atletikhåb og har ved flere lejligheder slået fast, at han har kurs mod den internationale top.

I april forsvarede han som 17-årig sit danske mesterskab på 10.000 meter efter en regulær magtdemonstration i Aarhus, hvor der var hele 44 sekunder ned til nummer to.

Desværre blev oplevelsen i München fire måneder senere af anderledes trist karakter.

I disciplinen 3000 meter forhindringsløb var Danmark - foruden Axel Vang Christensen - repræsenteret ved Jakob Dybdal Abrahamsen

Han måtte dog slippe feltet undervejs og udspillede dernmed sine chancer for avancere.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: