Dansk triumf: 31 år gammel rekord slået

Sprinteren Mathilde U. Kramer kvalificerede sig til inde-EM efter at have sat dansk rekord på 60 meter

Mathilde Kramer (til venstre) under World Athletics Indoor Championships sidste år. Arkivfoto: AP
Mathilde Kramer (til venstre) under World Athletics Indoor Championships sidste år. Arkivfoto: AP

Siden 1988 har ingen kvinder i landet kunne få skovlen under den tidligere sprinter Lene Demsitz' danmarksrekord på 60 meter.

Indtil lørdag.

Ved stævnet Sprinterträffen i den svenske by Lund vandt 25-årige Mathilde U. Kramer finalen i tiden 7,36 sekunder, og dermed fik hun bugt med den 31 år gamle rekord.

Den tidligere rekord lød på 7,40 sekunder, og allerede i første løb slog Kramer rekorden, da hun klokkede tiden 7,38 sekunder. Hun skar dog yderligere to hundrededele af tiden i finalen.

- Jeg er selv meget overrasket, for jeg var skadet i efteråret og havde fire-seks uger uden løbetræning,

- Derfor har jeg måttet tænke alternativt, og her har jeg fået arbejdet med mine svagheder, siger den 25-årige sønderjyde i en pressemeddelelse fra Dansk Atletik Forbund.

Danmarksrekorden og sejren var ikke det eneste, Mathilde U. Kramer tog med hjem fra anstrengelserne i Lund.

Præstationen sikrede hende en adgangsbillet til inde-EM, der afvikles i skotske Glasgow fra 1. til 3. marts. Her var kravet en tid under 7,42 sekunder.

Se også: Superliga-topscoreren slår fast: Jeg bliver her!

Se også: Mindes karrierens største sejr: Caroline gemmer særlig ting i tasken

Se også: F1-stjerne straffet for håndgemæng: Sådan gik samfundstjenesten

Flemming Østergaard fejrer i 2001 det danske mesterskab med FC København i Parken. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Sport og Spil Don Ø. har rejst sig før: Et liv med alvorlige 'tacklinger'

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere