Dansker er klar til EM-finale i 3000 meter forhindringsløb

Ole Hesselbjerg skal lige som for to år siden løbe finale i 3000 meter forhindringsløb ved EM i atletik

Ole Hesselbjerg (t.h.) løber til dagligt i løbeklubben Sparta. Foto: Jens Dresling/Polfoto.
Ole Hesselbjerg (t.h.) løber til dagligt i løbeklubben Sparta. Foto: Jens Dresling/Polfoto.

Det blev til en finaleplads, da Ole Hesselbjerg tirsdag var i aktion som den første dansker ved EM i atletik i Berlin.

Danskeren sluttede som nummer otte i sit indledende heat, og tiden 8 minutter og 30,44 sekunder var nok til, at han kom i finalen på det yderste mandat.

Ole Hesselbjerg løb sin bedste tid i år, og med 15.-bedste tid kom han i finalen.

De fem bedste fra hvert af de to indledende heats kom direkte i finalen, og derefter skulle tiderne afgøre, hvem der skulle i finalen som de fem sidste.

Ole Hesselbjerg havde mere end tre sekunder ned til løberen på 16.-pladsen.

Danskeren var også i finalen ved EM for to år siden, hvor han sluttede som nummer 11.

EM-finalen i 3000 meter forhindringsløb afvikles på torsdag.

Atletik er en del af European Championships, som foregår fra 2. til 12. august og samler EM i syv forskellige sportsgrene.

Ud over atletik drejer det sig om roning, cykling, golf, gymnastik, triatlon og svømning.

Atletik afholdes i Berlin, de øvrige idrætsgrene i Glasgow.

Se også: Ryger til Premier League i rekordhandel: 'Den største dag i mit fodboldliv'

Se også: Imponerer udlandet: 'Ensporet Kevin bør være stolt'

Se også: Blume svømmer sig i EM-semifinale i hurtigste tid

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere