Dansker sætter verdensrekord i længdespring

Daniel Wagner Jørgensen har sat verdensrekord i længdespring for benamputerede atleter

Daniel Wagner Jørgensen har sat verdensrekord i længdespring for benamputerede atleter. (Foto: Jens Henrik Daugaard)
Daniel Wagner Jørgensen har sat verdensrekord i længdespring for benamputerede atleter. (Foto: Jens Henrik Daugaard)

Den danske para-atlet Daniel Wagner Jørgensen har sat verdensrekord i længdespring i sin klasse for benamputerede, oplyser dansk handicap idræts-forbund (DHIF) i en pressemeddelelse.

Vejlenseren sprang 6,51 meter ved et stævne fredag i Leverkusen i Tyskland, og dermed forbedrede han verdensrekorden med én centimeter. Rekorden tilhørte tidligere tyske Heinrich Popow.

- Jeg har arbejdet hårdt frem mod dette øjeblik. Forholdene var fantastiske her i Leverkusen, men jeg havde ikke troet, at jeg ville springe så langt i dag. Jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer, skriver Wagner Jørgensen blandt andet på sin facebook-profil.

Se også: Bube møder verdensrekordholder i Tjekkiet

Også landstræner Joachim Lund var overrasket over, at Daniel leverede så imponerende et spring allerede nu:

- Vi har arbejdet på en ny teknik, og den har givet en del udfordringer. Men i går gik alt op i en højere enhed, og alle de faser af springteknikken, vi har arbejdet på, sad lige i skabet, så det er fantastisk, siger Joachim Lund.

Daniel Wagner Jørgensens mål har været at toppe til efterårets VM, og hans store mål er de Paralympiske Lege i Rio i 2016.

Se også: Sara Slott klarer OL-krav

Ved Danmarks Radios årlige prisuddeling inden for sportens verden modtog Wagner Jørgensen 2014-udgaven af kulturministerens Handicapsidrætspris.

12 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere