Dansker tæt på verdensrekord i utroligt løb

Benjamin Lobo Vedel løb sidste tur for sit stafet-mandskab i South Caroline i weekenden - og det var ved at ende i det helt store

Benjamin Lobo Vedel. Arkivfoto: Cathrine Ertmann
Benjamin Lobo Vedel. Arkivfoto: Cathrine Ertmann

20-årige Benjamin Lobo Vedels talent er indiskutabelt.

Det har iagttagere af sprinteren vidst i flere år.

I weekenden viste han igen sit enorme potentiale, da han som en del af Florida Gators deltog i Tiger Paw Invitational i South Caroline - et indendørsstævne.

Som sidste mand i 4x400 meter-stafetten var han med til at løbe turen i 3,02.23 minutter, hvilket kun rakte til en andenplads - men var pokkers tæt på verdensrekorden sat indendøre.

Sejren tilfaldt californiske UFC, der med 3,01.98 var sølle 0.02 sekunder fra verdensrekorden, der blev sat i 2014.

Sport og Spil Det guddommelige talent, der festede karrieren i smadder

Lobo Vedel modtog depechen på sidste tur med sølle 0,24 sekunder op til USC, der førte gennem hele løbet. Han gjorde, hvad han kunne for at komme forbi, men i sidste ende rakte det ikke.

- Vi vidste på forhånd, at USC havde et hold med helt særlige løbere – akkurat som vi har det. Vi vidste, at det ville blive et stort løb. Hatten af for deres præstation.

- Det var fænomenalt. Nu ved vi, hvad vi skal forberede os til om en måned, siger Gators' cheftræner, Mike Holloway med henvisning til NCAA-finalen, i en pressemeddelelse, som Dansk Atletik Forbund henviser til.

Lobo Vedel var i øvrigt meget tæt på at sætte endnu en dansk rekord, da han et par timer fortinden løb 200 meteren i 21,12 sekunder. Det rakte til en samlet femteplads.

Se også: Ikke siden Kipketer: Danske Benjamin er blandt verdens hurtigste

Se også: Verdensstjernens træner tilbød doping til journalister

Se også: Ufattelig tragedie: Dommer dræbt af kuglestød

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen