DIF-direktør tager russeres frifindelse til efterretning

DIF-direktør Morten Mølholm Hansen mener, at det har været svært for IOC at løfte bevisbyrden i alle sager

Alexander Legkov var en af de russiske atleter, der fik frataget en guldmedalje på grund af dopinganklager. Foto: AP
Alexander Legkov var en af de russiske atleter, der fik frataget en guldmedalje på grund af dopinganklager. Foto: AP

I Danmarks Idrætsforbund (DIF) har man noteret sig torsdagens dom fra Den Internationale Sportsdomstol (CAS), hvor 28 russiske atleter blev helt frifundet og fik deres livstidskarantæne fra OL ophævet.

- Den her afgørelse viser, hvor svært det er at gå fra at bevise kollektivt snyd til individuelt snyd.

- IOC (Den Internationale Olympiske Komité, red.) prøvede, men det var åbenbart ikke muligt at løfte bevisbyrden på det individuelle plan i alle tilfældene, siger DIF-direktør Morten Mølholm Hansen i en pressemeddelelse.

IOC havde oprindeligt udelukket 43 russiske atleter på livstid fra OL, og de fik samtidig frataget deres resultater fra vinter-OL i Sotji i 2014.

42 af dem havde appelleret udelukkelsen, og 28 blev pure frifundet af CAS.

11 har fået ophævet deres livstidskarantæne, mens IOC's øvrige sanktioner mod dem står ved magt.

De får heller ikke lov til at stille op ved vinter-OL i Pyeongchang, der begynder 9. februar.

De tre sidste sager har CAS endnu ikke færdigbehandlet.

DIF mener, at man uagtet torsdagens afgørelse godt kan tale om et systematisk russisk dopingprogram.

Det har blandt andet kostet russisk atletik udelukkelse i en lang periode.

- Afgørelsen viser samtidig, at det nok havde været den bedste beslutning at suspendere Den Russiske Olympiske Komité inden Rio-legene (i 2016, red.), som vi dengang var fortaler for.

- Der er ingen tvivl om, at der har været et sofistikeret russisk dopingprogram, for det bliver tydeligt beskrevet i McLaren-rapporterne, men at bevise det på et individuelt plan er svært.

- CAS er den sidste domsinstans, og vi bliver nødt til at tage deres afgørelse til efterretning, siger Morten Mølholm Hansen.

De 11 atleter har også fået ophævet deres livstidskarantæne, men mp ikke stille op ved vinter-OL i Pyeongchang den 9. februar. Foto: AP Atletik OL-farce mod nye højder: Nu får dømte atleter deres medaljer tilbage

Benjamin Lobo Vedel, tv, gjorde i sidste sæson opmærksom på sine evner på de indendørs ovalbaner med en 4. plads i EM-finalen i Beograd (Foto: AP) Atletik Hold øje med ham DK: Nyt dansk stortalent satte rekorder på stribe

Daniel Wagner er blevet årets para-atlet, efter at han vandt VM i længdespring. Foto: Action Press/All Over Press Anden sport VM-guldvinder er kåret som årets para-atlet

Mens der er VM-afbud fra Benjamin Lobo Vedel, tv, har den dobbelte EM-sølvvinder, Andreas Bube endnu ikke meldt ud om sine sæsonplaner (Foto: All Over) Atletik Ikke siden Kipketer: Danske Benjamin er blandt verdens hurtigste

Winifer Fernandez er volleyball-spiller fra Den Dominikanske Republik. Privatfoto Sport og Spil Flotte fotos: Her er OL's lækreste babes

0 kommentarer
Vis kommentarer