Annonce:
Annonce:

DIF-støtte luner: OL-atlet kan træne ti timer mere om ugen

Støtten fra Danmarks Idrætsforbund skal forbedre atleternes muligheder for at udvikle sig frem mod OL i 2024

Kojo Musah (nummer to fra højre) er en af de syv danske atleter, der kan glæde sig over den ekstra OL-støtte fra DIF. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
Kojo Musah (nummer to fra højre) er en af de syv danske atleter, der kan glæde sig over den ekstra OL-støtte fra DIF. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Atletik

For nylig meddelte Danmarks Idrætsforbund (DIF), at forbundet vil uddele økonomisk støtte i form af et stipendium til samlet 150.000 dollar.

Pengene vil blive ligeligt fordelt mellem syv atleter, der frem mod sommer-OL i 2024 vil få udbetalt et månedligt beløb.

En af de atleter er sprinteren Kojo Musah, der glæder sig over, at DIF vil støtte hans udvikling frem mod legene i Paris.

- Det er altafgørende for mig at få den form for opbakning, da det betyder, at jeg kan fokusere 100 procent på sporten, siger Musah.

Pengene kommer fra Olympic Solidarity, der er et program under Den Internationale Olympiske Komité (IOC), som støtter medlemslandenes udviklingsprogrammer for atleter.

IOC tjener penge på blandt andet salg af tv-rettigheder og sponsorater. En del af overskuddet herfra bliver via Olympic Solidarity delt ud til IOC's medlemslande.

Annonce:

Også bueskytten Kirstine Danstrup Andersen får glæde af støtten fra DIF, hvilket hun er stolt af.

- De 4300 kroner om måneden gør, at jeg kan fokusere mere på min træning, uden at jeg skal tænke på mine regninger, siger hun.

I øjeblikket træner hun 30-35 timer om ugen og arbejder på deltid som tjener. Med den økonomiske støtte får hun mulighed for at prioritere sin tid anderledes.

- Med støtten regner jeg med at øge min træningstid til 40-45 timer om ugen fra næste år, siger den 23-årige bueskytte.

- Det kan blive nødvendigt, nu hvor Team Danmark ikke længere støtter bueskydning med økonomiske midler.

Team Danmark besluttede i oktober sidste år at indstille støtten til Bueskydning Danmark fra årsskiftet, da resultaterne ifølge organisationen over en længere periode ikke har været gode nok.

Annonce:

- Jeg tror på, at det kan forbedre mine chancer ved OL, da det giver mig mere frihed i min hverdag, siger Kirstine Danstrup Andersen.

Også Kojo Musah fremhæver støtten som et sikkerhedsnet for hverdagens udgifter.

- Uden stipendiet ville jeg stadig kunne fortsætte på kort sigt. Men det er ikke sikkert, at jeg ville kunne fortsætte i årevis, siger han og uddyber:

- Det fjerner en stressfaktor. Når man snakker sponsorer, så handler det meget om den konkrete performance. Så hvis jeg ikke præsterer ved de stævner, jeg skal præstere til, så får jeg ikke den indtægt, jeg har brug for.

Som professionel atletikudøver får Musah sin indkomst via støtte fra Team Danmark, Dansk Atletik Forbund og sponsorater.

For halvandet år siden besluttede han at 'gå all in' på atletikken og dyrke det på fuld tid, og det har givet pote.

Annonce:

I 2021 satte han flere gange dansk rekord på 100 meter. I løbet af året forbedrede han sig fra 10,29 sekunder til først 10,17 og siden 10,14 sekunder.

Han ved derfor, hvor vigtigt det er for ham at kunne fokusere 100 procent på sporten, hvilket den ekstra OL-støtte vil bidrage til.

- Jeg har større ambitioner end blot at kvalificere mig til OL. Jeg vil gerne opnå endnu bedre resultater og komme tættere på de bedste i verden, siger den 25-årige sprinter.

Musah var ved sommerens OL i Tokyo den første dansker i 93 år til at deltage i herrernes 100-meterløb.

Ud over Kojo Musah og Kirstine Danstrup Andersen har DIF også tildelt stipendier til mountainbikerytteren Caroline Bohé, svømmeren Signe Bro, triatleten Alberte Kjær Pedersen samt judokæmperne Mathias Madsen og Lærke Marie Olsen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: