Verdens hurtigste mand, Usain Bolt må efter alt at dømme aflevere en af sine 3 guldmedaljer fra OL i Beijing tilbage.
Årsagen: Nesta Carter, verdens sjette hurtigste nogensinde, er i følge BCC og andre internationale medier den savnede dopingsynder fra Jamaica.
Jamaica kan dermed ånde lettet op efter at have holdt vejret og frygtet det værste, nemlig at synderen kunne være selveste Usain Bolt.
Jamaica frygter doping-prøve: Bare ikke Usain Bolt
Den 30 årige Nesta Carter løb den 1. tur, da den caribiske ø med de hurtige fødder vandt guld i 4 x 100 m i ny verdensrekord 37.10 sek.
Hvis den Internationale Olympiske Komite fortsætter med at følge praksis, skal guldmedaljerne sendes tilbage og verdensrekorden annulleres.
Det vil betyde, at guldet i stedet skal sendes videre til Trinidad and Tobago.
Nesta Carter er det seneste navn, som er afsløret som en af de 32 snydere fra seks sportsgrene og 12 forskellige lande, som WADA har afsløret ved at teste prøverne fra Beijing en ekstra gang.
Prøverne fra OL London 2012 er også blevet testet en ekstra gang, og her har der også været gevinst, men lige som med prøverne fra Beijing skal man væbne sig med tålmodighed, fordi WADA først vil afsløre navne, når resultaterne af B-prøverne kendes.
Jamaica løb også i London guldet hjem i 4 x 100 m stafet og igen med Nesta Carter på den første tur.
Det skete igen i ny verdensrekord, 36.84 sek, så Usain Bolt og Co. kan risikere at miste endnu en guldmedalje.
Trods hurtige ben har Nesta Carter om nogen måtte finde sig i stå i skyggen af hurtigere landsmænd som Usain Bolt, Yohan Blake og Asafa Powell.
Derfor har 4 x 100 m været hans ti sekunder på den store scene, hvor kameraerne har været zoomet ind på ham i startblokken for at se, om han f. eks. tyvstartede.
Nu kan han i stedet se frem til at ende på skammens liste med en længere karantæne for brug af stoffet, methylhexanamin, som er et opkvikkende stof, der især bruges af bodybuildere.
Den portugisiske Tour de France-stjerne, Rui Costa, som måske fortsat kan huske fra slagsmålet med Carlos Barredo, blev for nogle år siden sammen med sin bror knaldet for brugen af stoffet, der i følge brødrene fandtes i et kosttilskudsprodukt.
Surt show: Verdensrekord-attentat kiksede med marginaler
TV: Før han blev kendt: Her er den 17-årige Usain Bolt
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.