Dræbte hende: Sender besked fra fængslet

Den fængslede paraatlet Oscar Pistorius blev idømt 15 års fængsel for at have skudt og dræbt sin kæreste i 2013. Nu vil han søge tilgivelse hos offerets familie

Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Foto: Stringer/Ritzau Scanpix

I 2012 deltog Oscar Pistorius ved OL i London. Her var har den første deltager med to amputerede ben i olympisk regi - nogensinde. 

I 2013 tog hans liv en drastisk drejning, da han skød og dræbte sin kæreste, Reeva Steenkamp, i deres eget hjem på valentinsdag.

15 års fængsel lød dommen på, som han nu afsoner i et fængsel i sin sydafrikanske hjemby, Pretoria.

Nu har The Sun været i kontakt med Pistorius' tidligere lærer, som fire gange har besøgt den tidligere olympiske deltager i fængslet.

- Han vil virkelig gerne tilgives. Han koncentrerer sig mere om at søge tilgivelse end at søge om prøveløsladelse, fortæller den tidligere lærer Bill Schroder.

Pistorius til de olympiske lege. Foto: Thomas Sjørup
Pistorius til de olympiske lege. Foto: Thomas Sjørup
 

Schroder fortæller også, at Pistorius helt har droppet fysisk træning. Han har i stedet groet et langt skæg, er begyndt at ryge og har overgivet sig selv til gud.

Oscar Pistorius påstår selv, at mordet var en ulykke. Efter eget udsagn troede han, at kæresten var en indbrudstyv, der gemte sig på badeværelset, og at han derfor affyrede skuddene. 

- Oscar er stadig af den overbevisning, at kærestens død var et uheld, selvom han stadig angrer, fortæller Bill Schroder. 

I 2018 fortalte Steenkamps mor, at hun havde tilgivet Pistorius, men at hun stadig mente, at han skulle straffes.

Bryder sammen under direkte interview
Godt nyt for Danmark: England slår Belgien
Watts dom: Super uheldigt, Kevin
I fars lange skygge