Finale-klar efter grotesk forløb: Var eneste mand på banen

Først blev den botswanske løber Isaac Makwala udelukket fra 400 meter-konkurrencen. Onsdag løb han så sit heat på 200-meteren alene. Her kvalificerede han sig til semifinalen - det fejrede han på en alternativ måde

Isaac Makwala løber her sit heat mutters alene under VM i London. Foto: AP/Martin Meissner
Isaac Makwala løber her sit heat mutters alene under VM i London. Foto: AP/Martin Meissner

Vagter stoppede VM-finale: Det var en fælde

Det har været noget af en uge for Isaac Makwala, der har været gennem hele rutsjebaneturen under VM i atletik i London. Hurtigløberen fik mandag en 48-timers karantæne for 400-meter konkurrencen af det Internationale Atletikforbund (IAAF) efter en smitsom maveinfluenza, der forhindrede ham i at blande sig med de andre atleter.

Makwala havde ellers kvalificeret sig til finalen og var tirsdag kommet sig over sin sygdomsproblemer. Det fik dog ikke IAAF til at ændre deres beslutning, og Botswaneren måtte noget bitter se finalen blive løbet tirsdag uden han selv kunne deltage.

Bizar VM-skandale: Først blev han stoppet - nu skal han løbe alene

Det fik imidlertid medajlehåbet til at klage over atletikforbundets beslutning. Onsdag fik han så, efter et lægetjek, lov til at løbe sit kvalifikationsheat til semifinalen på 200-meteren - alene. 

Jubelscenen
en tid på 20:20 sekunder var nok for Isaac Makwala, der kvalificerede sig til semifinalen. Det fejrede den botswanske løber ved at tage et sæt armbøjninger - et stikpille til atletikforbundet, der skulle signalere, at han var frisk og kommet sig over sin sygdom. 

Isaac Makwala fejrer kvalifikationen til 200-meter semifinalen med et sæt armbøjninger. Foto: AP/Martin Meissner
Isaac Makwala fejrer kvalifikationen til 200-meter semifinalen med et sæt armbøjninger. Foto: AP/Martin Meissner

På trods af kvalifikationen til semifinalen var det en skuffet Makwala, der udtalte sig til britiske BBC.

- Jeg løber stadig med et knust hjerte. Jeg ville ønske, at IAAF besluttede, at jeg måtte løbe min 400 meter alene. Jeg var klar til det. Det er det løb, jeg træner til.

Han fuldførte sin mission om en finaleplads senere samme aften. Den finale løbes torsdag aften. og her har han chancen for at få oprejsning efter en uge fyldt med prøvelser.

30 års guldtørke forbi: Norge går jubel-amok efter sensation

Dansk verdensmester satser på OL: Derfor skifter hun sport