Første gang i 42 år: VM aflyst

Næste VM i Ironman vil finde sted i oktober 2021, efter at dette års mesterskab er aflyst, melder arrangører

VM i Ironman 2020 skulle som vanligt have været afholdt i Kailua-Kona i Hawaii, men det er nu blevet aflyst. Foto: Hugh Gentry/Reuters
VM i Ironman 2020 skulle som vanligt have været afholdt i Kailua-Kona i Hawaii, men det er nu blevet aflyst. Foto: Hugh Gentry/Reuters

VM i Ironman 2020 og VM i Ironman 70.3 - Halv Ironman - bliver aflyst som følge af den igangværende coronapandemi.

Det skriver arrangørerne i en pressemeddelelse kort efter midnat natten til onsdag dansk tid.

I første omgang blev mesterskaberne udskudt til næste år, men nu står det fast, at de slet ikke bliver til noget.

Det er første gang siden 1978, hvor det første VM i Ironman blev afholdt, at konkurrencen aflyses, skriver arrangørerne.

Oprindeligt skulle VM i Ironman have fundet sted 10. oktober, mens VM på den halve distance skulle have været 28. november.

VM i Ironman blev senere rykket til 6. februar 2021 på grund af coronapandemien, mens der ikke var fastlagt en ny dato for VM i Ironman 70.3. Nu er begge konkurrencer i stedet blevet aflyst.

Verdensmesterskaberne i Ironman skulle som sædvanligt være afholdt i Kailua-Kona i Hawaii, mens VM i Ironman 70.3 skulle være afholdt i New Zealand.

Arrangørerne bag skriver desuden i pressemeddelelsen, at de fortsat regner med at afholde 2021-udgaven af VM i Ironman.

Det skal efter planen foregå 9. oktober næste år, mens Ironman 70.3 vil blive afholdt i St. George i den amerikanske delstat Utah 17.-18. september.

I verdensmesterskaberne i Ironman svømmer man 3,8 kilometer, cykler 180 kilometer og løber så en maraton på 42,2 kilometer som afslutning.

Ved VM i Ironman 70.3. kan atleterne se frem til en halv ironman, hvor der svømmes 1,9 kilometer, cykles 90 kilometer og løbes en halvmaraton på 21,1 kilometer.

EM i Ironman 70.3, der skal finde sted i Helsingør, er også blevet udskudt ad flere omgange. Senest lød meldingen, at det skal afholdes næste år.

Vægtløftning er en af de sportsgrene, hvor man kan begynde i en moden alder. Foto: Shutterstock Sport og Spil Aldrig for sent: Disse sportsgrene kan du stadig nå at blive god til

Camilla Pedersen under løbetræning på strandpromenaden i Calpe i Spanien. Hendes ultimative mål er en podieplacering ved det prestigefyldte Hawaii Ironman. Foto: Ernst Van Norde. Sport og Spil Mirakel med mangler: Jeg lever gerne ti år mindre, hvis jeg så bare har levet fuldt ud

5 kommentarer
Vis kommentarer