For meget mand? Verdensstjernen bider negle før afgørelse

En retssag skal afgøre om den olympiske mester Caster Semenya er for meget mand

Caster Semanya fejrer sin guldmedalje ved OL i Rio 2016. Foto: Martin Meissner.
Caster Semanya fejrer sin guldmedalje ved OL i Rio 2016. Foto: Martin Meissner.

Den sydafrikanske løber Caster Semenya har haft en glorværdig karriere indenfor atletik.

Hun er regerende olympisk mester, verdensmester og afrikansk mester i 800 meter-løb - og har ligeledes vundet medaljer på både 400-meter og 1500-meterdistancen.

Hun har tidligere i sin karriere måtte tage en test for at bevise, hvilket køn hun er, for at få lov til at kunne konkurrere i atletik-konkurrencer for kvinder.

Testens resultater blev aldrig offentligjort, men Semenya fik lov til at fortsætte i kvindeatletikken af det internationale atletikforbund, IAAF.

28-årige Semenya er født med det, der kaldes difference of sexual development (DSD), en anderledes seksuel udvikling. I Semenyas tilfælde betyder det, at hun producerer en høj mængde testosteron sammenlignet med andre kvinder.

Nye hormonregler
I november 2018 indførte IAAF nye regler, der begrænser det tilladte testosteronniveau for kvindelige atleter.

Caster Semenya havnede derfor endnu en gang i atletikforbundets søgelys, der vurderede, at hun ikke kunne dyrke kvindeatletik med sit naturlige niveau af testosteron.

Den afgørelse valgte hun at anke til den internationale sportsdomstol, CAS, som kommer med deres afgørelse i næste uge.

Vedtages det, at Semenya har for meget testosteron i kroppen til at dyrke kvindesport, kan hun blive nødt til at tage skulle tage medicin, der balancerer niveauet i af det mandlige kønshormon i hendes krop.

Hun kan dermed ende i en situation, hvor den krop hun er født i, diskvalificerer hende fra at konkurerre. CAS-domstolen står dermed overfor en stor, principiel belsutning.

Semenya selv føler at regelændringen er uretfærdig.

- Det er ikke fair. Jeg vil bare gerne løbe naturligt, i den krop jeg er født i.

- Jeg er Mokgadi Caster Semenya. Jeg er en kvinde, og jeg er hurtig, sagde Semenya i forbindelse med offentliggørelsen af anken ifølge BBC.

Caster Semanya sammen de andre medaljetagere ved VM i London 2017. Foto: Martin Meissner
Caster Semanya sammen de andre medaljetagere ved VM i London 2017. Foto: Martin Meissner
 

- Hun er ikke en mand
Når IAAF i næste uge fremlægger deres side af sagen foran sportsdomstolen, er de ikke ude efter at vurdere Caster Semenyas køn.

- Vi accepterer DSD-personers lovmæssige køn, og tillader dem af konkurere i kvindekategorien

- Men vi mener, at hvis man har et testosteronniveau som en mand, er det for stor fordel overfor øvrige kvindelige atleter.

- For at gøre konkurrenceforholdene fair i kvindeatletik, er det nødvendigt for DSD-atleter at reducere deres testosteronniveau, før de må konkurrere på et internationalt niveau, siger en talsmand fra IAAF ifølge BBC.

Hvis Caster Semenya får lov til at fortsætte i kvindeatletik kan hun se frem til at forsvare sin guldmedalje i 800-meter ved atletik-VM i efteråret, der afholdes i Doha, Qatar.

Atletik - 13. feb. 2019 - kl. 20:18 Syv-årigt sprintfænomen tager verdensrekorden

Karrieren kan gå helt i sort, hvis Micki Nielsen taber lørdag. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil - Jeg fortsætter ikke, hvis jeg ikke vinder

Se også: Godt nyt efter hjerteoperation

 

59 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere