Grotesk bedrift: Løb 50 kilometer i dagligstuen

Kinesisk maratonløber ville ikke lade sig begrænse af udgangsforbud på grund af coronavirus og besluttede sig derfor for at løbe 50 km derhjemme

Den kinesiske maratonløber Pan Shancu er henvist til at træne i stuen på grund af coronavirus. Privatfoto
Den kinesiske maratonløber Pan Shancu er henvist til at træne i stuen på grund af coronavirus. Privatfoto

Den frygtede coronavirus, som indtil nu har krævet langt over 1000 menneskeliv og har lagt gaderne i kinesiske storbyer øde på grund af udgangsforbud, gør det særdeles vanskeligt for kinesiske atleter at holde formen ved lige.

Maratonløberen Pan Shancu har været spærret inde i sin lejlighed så længe, at han til sidst gav sig til at løbe rundt i sin lille lejlighed i byen Hangzhou.

Ifølge South China Morning Post har løberen på sociale medier beskrevet, hvordan han på knap fem timer løb 50 kilometer på en lille bane i dagligstuen.

- Jeg har ikke været ude i mange dage, og i dag kan jeg ikke holde ud at sidde ned længere. Lad os løbe rundt om de to massageborde i værelset. Ja, én omgang er på otte meter - jeg løb 50 kilometer og gjorde det på 4:48:44, sveder vildt, det føles godt, skrev Pan Shancu ifølge South China Morning Post.

Ved hjælp af en video og en løbeapp på sin mobiltelefon dokumenterede Pan Shancu sin bedrift, skriver avisen. Han løb 6.250 omgange og nåede dermed op på 50 kilometer.

Pan Shancu er naturligvis ikke den eneste i det enorme land, der træner indendørs i disse for landet så alvorlige tider. Mange kalder smilet frem ved på sociale medier at beskrive deres alternative træning.

South China Morning Post fortæller om en kvindelig løber, der lavede en rute i hjemmet, som hun gennemløb igen og igen.

- Jeg begyndte i køkkenet og løb gennem dagligstuen, drejede ind i min datters værelse. Ruten på under 20 meter går gennem smukke landskaber, og min mand tiljubler mig med sin snorken, skriver løberen.

- Te på bordet i dagligstuen er min forplejning, og til højre hepper smukke mennesker på tv på mig, skriver kvinden, som afslutter med at konstatere, at hendes mand mistænker hende for at have psykiske problemer.

Se også: Kevin ærgrer sig: Ny aflysning truer

Dele Alli er kommet i modvind efter sin ubetænksomme video. Foto: REUTERS/Dylan Martinez/Ritzau Scanpix Premier League - 9. feb. 2020 - kl. 20:49 Premier League-stjerne i corona-shitstorm: - Undskyld!

Der er ikke meget at juble over for det kinesiske kvindelandshold, der i disse dage er fanget i karantæne på et australsk hotel. Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix Landsholdsfodbold - 30. jan. 2020 - kl. 10:01 Landsholds-kvinder fanget på hotelværelser

28 kommentarer
Vis kommentarer