Grotesk brøler på den største scene: - Det her vil gå verden rundt

En regulær farce udspillede sig, da Hagos Gebrhiwet fejlagtigt troede, at han havde vundet på 5000 meteren i ved Diamond League i Lausanne. Det udnyttede Yomif Kejelcha til at tage sejren

Yomif Kejelcha tog sejren i Lausanne på 5000 meteren efter en bizar afslutning på løbet. Foto: Denis Balibouse/Ritzau Scanpix
Yomif Kejelcha tog sejren i Lausanne på 5000 meteren efter en bizar afslutning på løbet. Foto: Denis Balibouse/Ritzau Scanpix

Hagos Gebrhiwet hævede armene over hovedet, satte farten ned og løb ud til siden. Han havde vundet på distancen 5000 meter ved fredagens Diamond League i Lausanne.

Troede han i hvert fald.

For der gik ikke mange sekunder, før den etiopiske stjerne fandt ud af, at der stadig manglede en omgang. Han var ikke i mål. Han var 400 meter meter fra at kunne sætte punktum. Nu blev hans spurt i stedet til et komisk komma.

Kort forinden havde den danske kommentator-duo David Kroner og Steffen Jørgensen undret sig gevaldigt, da de så den 25-årige etiopier skrue tempoet voldsomt op midtvejs på næstsidste omgang.

- Jeg håber da, at han ved, at der resterer 600 meter og ikke 200 meter, indskød Jørgensen på TV3 Sport.

Men det vidste Gebrhiwet ikke. Efter 'slutspurten' var han overbevist om, at sejren var hjemme. Og jubelscenen sendte ham på ovearbejde.

Gebrhiwet gav imidlertid ikke op. Han indledte jagten på den førende Yomif Kejelcha, der nok havde studset lidt over landsmandens voldsomme spurt, der blev sat ind markant tidligere end ventet.

Men det var for sent for Gebrhiwet. Kræfterne var sluppet op, og han måtte også slippe konkurrenterne.

Han har tidligere på året triumferet i Diamond League, der er atletikkens svar på fodboldens Champions League, men denne bommert kunne han ikke løbe fra.

Gebrhiwet sejlede ned gennem feltet og sluttede på 10. pladsen.

Altimens kunne Yomif Kjelcha udnytte den bizarre situation til først at overtage fronten og siden tage sejren i tiden 13.00.56.

- Det er jo en kæmpe fadæse, lød det fra Kroner i kommentator-boksen.

- Det her vil jo gå verden rundt. Jeg er glad på mandens vegne, at det ikke er en VM-finale, påpegede Jørgensen.

 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Helikopter-udflugt og sensationelle tider
 

 

Mens Gebrhiwet gik helt ned i Lausanne, bød besøget i Schweiz anderledes på store højdepunkter for de norske brødre Jakob og Filip Ingebrigtsen.

De blev fløjet ind med helikopter fra St. Moritz, hvor de havde været i højdetræning, og de var såmænd endnu mere flyvende under løbet.

Begge leverede de en pragtpræstation på 1500 meter og valgte modsat Hagos Gebrhiwet ikke at sætte tempoet ned på tidligt, da anden- og fjerdepladsen kom i hus i et særdeles stærkt felt..

Den norske duo lukkede i stedet op for sluserne mod slutningen, og det resulterede i en ny personlig rekord for den yngste af de to, da Jakob Ingebrigtsen kom ind i den fænomenale tid 3.30.16.

Hans otte år ældre bror kunne også tillade sig at være godt tilfreds. Med tiden 3.30.82 noterede han sig for sit bedste resultat på distancen i sæsonen.

Brødrene skal efter planen først toppe formen ved Diamond League i Monaco i næste weekend, hvorfor der er god grund til at have forhåbninger om, at den magiske grænse på 3.30 kan brydes i fyrstedømmet.

- Det her er helt sygt. Vi føler endnu ikke at vi har nået topformen, men herregud en følelse at kunne løbe et løb som dette. Det er helt vildt sjovt at hente konkurrenterne en efter en i afslutningen, siger Jakob Ingebrigtsen til NRK.

- Jeg ser gerne, at mine børn bliver åbne, ærlige og hårdtarbejdende. At de har et mål – lige meget, hvad det så er for et, siger Caroline Wozniacki, der her er til velgørenhed i forbindelse med sin maratonløb i New York. Foto: REUTERS/Mike Segar/Ritzau Scanpix Sport og Spil Caroline taler om børn: Krævende mor

Jakob Fuglsang ved teampræsentationen på den smukke Grand Place i Bruxelles torsdag aften. Foto: REUTERS/Gonzalo Fuentes/Ritzau Scanpix. Sport og Spil Fuglsang scorer million-jackpot

46 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere