Her er hendes sidste chance

Der er en enkelt mulighed for, at Caster Semenya kan få kastet et nyt blik på sagen, der onsdag ikke faldt ud til hendes fordel

Caster Semenya vandt OL-guld i både 2016 og 2012. Foto: Ritzau Scanpix / Athit Perawongmetha
Caster Semenya vandt OL-guld i både 2016 og 2012. Foto: Ritzau Scanpix / Athit Perawongmetha

Selvom det nu står klart, at Caster Semenya skal gå i medicinsk behandling for at kunne konkurrere igen, så har hun et sidste håb, hun kan hive fat i.

Hvis hun mener, at det krænker hendes menneskerettigheder. Så kan sagen indbringes for den schweiziske forbundsdomstol.

- Nåleøjet for at indbringe sådan en sag er ikke ret stort, og man plejer at sige, at Den Internationale Sportsdomstols (CAS) beslutning er endelig, siger Jens Evald, juraprofessor og voldgiftsdommer i CAS, til Ekstra Bladet.

Caster Semenya er født med forhøjet testosteronniveau, hvilket hun skal medicinere sig mod for at konkurrere professionelt. 

Se også: Dom over kvindelig stjerne: 'Sænk dit testosteronniveau'

Diskriminerende
Den lille åbning i reglerne siger, at man kan indbringe sagen, hvis den strider mod et lands såkaldte 'ordre public'.

- Hvis afgørelsen strider mod nogle grundlæggende retsprincipper, der gør sig gældende i Schweiz, er der en lille mulighed, forklarer Jens Evald med henvisning til, at de nye regler er diskriminerende.

Noget CAS selv er fuldt ud klar over.

'Panelet fandt, at reglerne er diskriminerende, men et flertal af panelet finder på baggrund af bevismaterialet, at sådan en diskrimination er nødvendig og retfærdig for at sikre kvindelige atleters integritet i specifikke konkurrencer', står der i afgørelsen.

Jens Evald kan nævne få eksempler på, at sådan sager overhovedet har fundet vej til den schweiziske forbundsdomstol.

- Der er kun en af de sager, der er faldet positivt ud til en idrætsudøver, siger professoren og uddyber, at det er en langvarig proces at nå hele vejen til forbundsdomstolen.

Caster Semenyas blå bog

* Navn: Caster Semenya.

* Født: 7. januar 1991 (28 år).

* Nationalitet: Sydafrikaner.

* Sport: Atletik (mellemdistanceløb).

* Udvalgte meritter:

To OL-guldmedaljer i 800-meterløb (2012, 2016).

Tre VM-guldmedaljer i 800-meterløb (2009, 2011, 2017).

En VM-bronzemedalje i 1500-meterløb (2017).

To guldmedaljer i 800- og 1500-meterløb ved Commonwealth Games (2018).

Kilde: Det Internationale Atletikforbund (IAAF).

Lige ved at tippe
Det er en sag, der har hele tiden har balanceret i forhold til at gå den ene eller anden vej.

Det underbygger onsdagens afgørelse også.

Sagen blev afgjort med et flertal, og i afgørelsen fremgår det, at der i hvert fald mindst er en, der har ment noget andet end flertallet.

Se også: For meget mand? Verdensstjernen bider negle før afgørelse

Se også: Kvindelig stjerne afslører: - Større end folk aner

Pernille Blume vandt to medaljer ved OL. Læs om, hvordan det er gået hende siden Rio. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Sådan er det gået OL-stjernerne: Medaljehøst afløst af vild pengeregn

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere