Her sætter han verdensrekord igen!

Armand Duplantis er så sandelig kongen af stangspringskonkurrencerne

Armand-dog! På blot en uge har Armand Duplantis sat to verdensrekorder. Foto: Ritzau Scanpix
Armand-dog! På blot en uge har Armand Duplantis sat to verdensrekorder. Foto: Ritzau Scanpix

6.18 meter.

Så højt lykkedes det det svenske stangsspringsfænomen Armand Duplantis at springe ved dagens indendørs stævne i Glasgow i Skotland.

Dermed formår den kun 20-årige svensker for anden gang på blot en uge at sætte verdensrekord i disciplinen. Han snuppede således rekorden på 6.17 meter i sidste uge i polske Torun, men under en uge senere fik Duplantis altså måleren til at registrere en centimeter mere.

Der var endda rigeligt med luft mellem svenskeren og overliggeren, så det var tydeligt at se, at der er mere i vente for det nye, store stangsprings-navn.

Den 20-årige svensker med det knap så svensk-klingende navn er vokset op i USA, men stiller altså op under vor naboers blå/gule-flag, og han har naturligvis allerede nu antændt et voldsomt stort olympisk guldhåb i nationen, når det går løs ved OL i Tokyo til sommer.

Armand Duplantis er Sveriges første verdensrekordholder i atletik, siden Patrik Bodén havde verdensrekorden i spydkast i tre måneder i 1990.

Ved sidste års VM i Doha vandt Armand Duplantis sølv. Han er også forsvarende europamester i stangspring.

Se også: Chokerer med verdensrekord

Se også: Den mørke side af sporten: Man kan dø

Se også: Vidunderbarn bliver væk fra prestigefyldt kåring

63 kommentarer
Vis kommentarer