Højesteret ændrer dom: Pistorius begik mord

Den sydafrikanske sprinter Oscar Pistorius er blevet kendt skyldig i overlagt mord af højesteret i Sydafrika

Så gik den ikke længere for Oscar Pistorius.

Den benamputerede tidligere paralympiske løber stod til at afsone fem år - hovedparten under husarrest - for uagtsomt manddrab på kæresten Reeva Steenkamp på Valentinsdag i 2013.

Under den første retssag erkendte han at have skudt hende gennem en låst badeværelsesdør under mistanke af, at hun var en indbrudstyv.

Anklagemyndigheden ville have højesteret til at omstøde dommen og dømme Pistorius for forsætligt drab i stedet for uagtsomt manddrab.

Derfor startede sagen på ny tirsdag, og torsdag formiddag faldt hammeren.

Ifølge højesteret begik Oscar Pistorius overlagt mord og må nu se frem til endnu en retsdag for at modtage sin nye straf.

Ny sag mod Pistorius: Går efter 15 års fængsel

Se lettelsen hos Reeva Steenkamps familie mord oven på afgørelsen. (Video: AP)
Se lettelsen hos Reeva Steenkamps familie mord oven på afgørelsen. (Video: AP)

Et panel af dommere fandt, at de lavere retsinstanser ikke havde taget korrekt højde for, at Oscar Pistorius burde have vidst, at hans handlinger sandsynligvis ville medføre døden.

Når man bevæbner sig selv med en pistol og skyder gentagne gange gennem en dør, må man ifølge Højesteret være klar over, at personen på den anden side muligvis ikke overlever.

Derfor var der tale om overlagt drab.

Pistorius' forsvarsadvokat argumenterede for, at hans klient troede, der var en ulovligt indtrængende person til stede, men dommeren sagde, at identiteten af personen var irrelevant.

Der venter nu den såkaldte 'Blade Runner' mindst 15 år bag tremmer.

Nu er Pistorius løsladt fra berygtet fængsel: Flytter i luksusbolig

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.