Hovsa - OL-stjerne må godt tage hjem til USA

Det var en misforståelse af de nye amerikanske indrejse-regler, da OL-stjernen Mo Farah søndag mente, at han ikke kunne komme hjem til sin bopæl i USA

Mo Farah - her på vej til at vinde sin tredje OL-guld på sommerens 10.000 meter i Rio - er ikke omfattet af Trupms indrejseforbud. Foto: AP/David Goldman
Mo Farah - her på vej til at vinde sin tredje OL-guld på sommerens 10.000 meter i Rio - er ikke omfattet af Trupms indrejseforbud. Foto: AP/David Goldman

Mo Farah kan godt rejse hjem til sin bopæl i Portland i den amerikanske stat Oregon.

Søndag var han ellers ude med an skarp påstand om, at han efter Donald Trupms nye indrejselov var uvelkommen i USA, da han er født i Somalia. der er et af de syv berørte lande. 

Mandag har det britiske udenrigsministerium så præciseret over for Farah-lejren, at loven er misforstået. Indrejseforbudet gælder kun dem med dobbelt statsborgerskab, der rejser fra et af de syv lande til USA, så Mo Farah kan derfor naturligvis rejse tilbage til USA, hvor han har boet i seks år.

- Vi kan med aftenens udmelding forstå, at ordren ikke omfatter Mo, og vi er taknemmelige over, at FCO (udenrigsministeriet, red) så hurtigt klarlagde situationen for os, siger en talsmand for Mo Farah.

- Mo er lettet over, at han vil kunne vende hjem til sin familie, når hans træningslejr engang er slut. Men han er stadig, som tidligere skrevet, fundamentalt uenig med denne utroligt splittende og diskriminerende politiske linje.

Den firdobbelte OL-guld-vinder, der for tiden er på træningslejr i Etiopien, er blevet bakket op af sin sponsor, Nike, der også har fordømt Donald Trumps politik.

Se også: Kæmpe OL-stjerne ramt af Trumps rejseforbud: Er ikke velkommen i USA

13 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere