Ikke siden Kipketer: Danske Benjamin er blandt verdens hurtigste

Danmarks nye topnavn må droppe VM-indendørs i Birmingham

Mens der er VM-afbud fra Benjamin Lobo Vedel, tv, har den dobbelte EM-sølvvinder, Andreas Bube endnu ikke meldt ud om sine sæsonplaner (Foto: All Over)
Mens der er VM-afbud fra Benjamin Lobo Vedel, tv, har den dobbelte EM-sølvvinder, Andreas Bube endnu ikke meldt ud om sine sæsonplaner (Foto: All Over)

Danmarks nye hotte løbernavn Benjamin Lobo Vedel er klar til at bryde lydmuren og blive verdens hurtigste i år på 400 m.

Sportschef Piotr Haczek vil komme til at se langt efter både den nye stjerneskud og en anden af sidste års EM-finalister fra Beograd, hækkeløber Andreas Martinsen til vinterens indendørs VM i Birmingham.

I kølvandet på nyhederne om to danske rekorder i to starter i USA er der indløbet et forhåndsafbud til VM for at skåne Benjamin Lobo Vedel op til de højtprofilerede amerikanske collegemesterskaber.

Senere vil der være EM i Berlin, som er sæsonens højdepunkt set med danske øjne.

Efter to danske rekorder samt forrygende sidste tur i verdens hurtigste 4 x 400 m tid i denne sæson gør den 20 årige tidligere junior-europamester klar til en tredje dansk rekord lørdag nat i delstaten Arkansas.

Det er 400 m rekorden, som er under voldsom pres, efter at den 20-årige Aalborg-løber først har slået til på den uofficielle distance 300 m med 32,80 sek, mens den 13 år gamle 200 m rekord er blevet forbedret til 21,02 sek.

Ny verdensrekord
Ikke siden en vis Wilson Kipketer har dansk atletik haft en mand så højt oppe på verdensranglisten. De to rekorder har placeret ham som henholdsvis nr. 12 på 200 og nr. 2 på 300 m.

Nu gælder det altså 400 m, hvor den nuværende fem år gamle danske rekord blev sat af Nick Ekelund Arenander med 46,96 sek, mens årets foreløbig bedste tid på verdensranglisten er løbet af Bralon Taplin, Grenada i tiden, 45,48 sek.

Den tid løb Benjamin Lobo Vedel under, da han godt nok med flyvende start blev noteret for uofficielle 45,25 sek, da hans nye klub, Florida Gators løb verdens bedste tid i år, 3.03,49 min.

- Vi fører suverænt, da jeg går ud på sidste tur, så jeg løber helt alene. Jeg føler mig virkelig stærk. Det var ren cruise. Havde jeg haft nogen at kæmpe med, er jeg sikker på,  tiden havde været under 45 sekunder. I forhold til 200 meteren var det nærmest som at jogge. Og jeg er slet ikke smadret, da jeg kommer i mål, lød det bagefter fra Benjamin Lobo Vedel til Dansk Atletik Forbunds hjemmeside.

Den unge dansker udgjorde Florida-kvartetten sammen med Kunle Fasasi, Nigeria, Grant Holloway, USA og Chantz Sawyers, Jamaica.

De fire kunne fra tilskuerpladserne opleve en ny verdensrekord.

Ved samme stævne i  South Carolina satte VM-sølvvinder Christian Coleman ny verdensrekord på 60 m med 6,37 sek, hvilket var 0,02 sek hurtigere end Maurice Greenes verdensrekord fra 2001.

Den unge USA-sprinter ligner manden, der skal afløse den pensionerede Usain Bolt, Jamaica som verdens hurtigste.

Se også: Første finale i 71 år: Benjamin lige ved og næsten

Se også: Klar til finale: Ny dansk rekord ved EM

Se også: Danmarks næste topløber: Hun skal løbe hurtigt - men langsomt

1 af 2 Christian Coleman er verdens hurtigste på 60 m efter at have løbet 6,37 sek (Foto:AP)
2 af 2 Mens der er VM-afbud fra Benjamin Lobo Vedel, tv, har den dobbelte EM-sølvvinder, Andreas Bube endnu ikke meldt ud om sine sæsonplaner (Foto: All Over)
0 kommentarer
Vis kommentarer