IOC-medlemmer genvælger tysker som præsident

De næste fire år hedder præsidenten for IOC fortsat Thomas Bach. Han var den eneste kandidat ved afstemningen

Thomas Bach er blevet valgt som præsident for IOC i yderligere fire år. Foto: Greg Martin/Ritzau Scanpix
Thomas Bach er blevet valgt som præsident for IOC i yderligere fire år. Foto: Greg Martin/Ritzau Scanpix

Den 67-årige tysker Thomas Bach er blevet genvalgt som præsident for Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Valget kommer ikke som en overraskelse, idet Bach var eneste kandidat. Han modtog 93 af 94 mulige stemmer fra IOC-medlemmerne til endnu en præsidentperiode.

- Jeg takker jer af hele mit hjerte for den overvældende opbakning og tillid, siger han i en tale efter genvalget.

- Det er overvældende, når man tænker på de reformer og svære beslutninger, vi har gennemført.

Bach har været præsident i otte år, siden han overtog posten fra belgieren Jacques Rogge. Bachs anden periode i stillingen vil vare de næste fire år.

Første store opgave bliver at gennemføre sommerens OL i Tokyo på trods af de mange udfordringer, som coronapandemien medfører.

I onsdagens tale lovede han, at sommerlegene bliver afviklet under sikre forhold.

- Tokyo er fortsat den bedst forberedte OL-by nogensinde, og lige nu har vi ingen grund til at tvivle på, at åbningsceremonien vil finde sted 23. juli.

- Spørgsmålet er ikke om, men hvordan OL bliver gennemført.

- IOC arbejder på fuldt tryk med vores japanske samarbejdspartnere og venner for at gøre det udsatte OL til en sikker opvisning i fred, solidaritet og menneskehedens evne til at overvinde pandemien, siger Thomas Bach.

OL skulle oprindeligt være afviklet i sommeren 2020, men blev skubbet med et år på grund af pandemien.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?