Isoleret på coronahotel

Dagen efter sin danske rekord i 60-meterløb ved EM i Torun blev Astrid Glenner-Frandsen kørt på coronahotel

Astrid Glenner-Frandsen er her fotograferet under et indendørsløb i Berlin sidste år. Foto: Soeren Stache/Ritzau Scanpix
Astrid Glenner-Frandsen er her fotograferet under et indendørsløb i Berlin sidste år. Foto: Soeren Stache/Ritzau Scanpix

Den danske hurtigløber Astrid Glenner-Frandsen forbedrede i sidste uge sin danske rekord i 60-meterløb ved indendørs-EM i polske Torun, men hjemrejsen fra mesterskabet er ufrivilligt blevet forlænget.

Mandag blev hun testet positiv for coronavirus forud for sin hjemrejse til Danmark. Derfor blev hun straks kørt med ambulance til et coronahotel i Warszawa.

Tirsdag aften har hun med nyt svar på en PCR-test fået konstateret, at der var tale om en falsk positiv prøve. Dermed kan den coronafri sprinter få lov til at rejse til Danmark onsdag.

Det skriver hun tirsdag aften på sin Instagram-profil.

Det står i kontrast til den meddelelse, hun skrev samme sted tirsdag formiddag:

- Jeg blev testet positiv i går (mandag, red.) inden afrejse (med en hurtigtest) og blev sendt med fuld fart i ambulance til et coronahotel i Warszawa. Jeg er her alene, men jeg har fuld opbakning fra forbundet, som gør alt, hvad de kan, for at få mig hjem hurtigst muligt.

- Vi håber på en falsk positiv, og jeg er blevet PCR-testet i dag. Hvis det er tilfældet, kan jeg komme hjem onsdag aften. Hvis ikke, så foreligger der en ny situation, skrev Astrid Glenner-Frandsen tirsdag formiddag.

Hun har også delt billeder af forplejningen på coronahotellet. Den består blandt andet af kogte grøntsager og en salat af syltede agurker.

Søndag brugte den 27-årige københavner 7,32 sekunder på at løbe 60 meter, hvilket var en hundrededel af et sekund hurtigere end den danske rekord, hun satte i januar. Rekordtiden rakte dog ikke til en plads i EM-finalen.

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.