Kæmpe triumf: Dansk VM-guld

Med tiden 12,32 sekunder kom danskeren først over stregen i T63-klassen ved para-VM

Daniel Wagner løb med VM-guldet. Foto: CHRISTOPHER PIKE
Daniel Wagner løb med VM-guldet. Foto: CHRISTOPHER PIKE

Daniel Wagner vandt fredag guld på 100-meteren ved VM for paraatleter i Dubai.

Den danske løber kom først over stregen i 100 meterfinalen med en tid på 12,32 sekunder, og med guldet fik han også en billet til sprinterdisciplinen ved de paralympiske lege i Tokyo i 2020.

Konkurrencen foregik i T63-klassen, som er for atleter med benamputationer over knæet.

I finalen henviste danskeren med sin bedste tid i sæsonen Leon Schäfer fra Tyskland og Brasiliens Vinicius Goncalves Rodrigues til de sekundære placeringer.

Glæden var da også til at tage at føle på.

- Fuck, mand, det er vanvittigt, det her.

- Jeg vidste, at det ville blive et spændende løb og et tæt løb, men altså. Jeg havde håbet på, at hvis alt gik godt, at jeg måske lå til en medalje, men en guldmedalje.

- Jeg troede ikke engang på det, da jeg kom ind. Det var sindssygt, siger Daniel Wagner i en pressemeddelelse fra Parasport Danmark.

Foto: CHRISTOPHER PIKE/Ritzau Scanpix
Foto: CHRISTOPHER PIKE/Ritzau Scanpix

 

Søndag hentede Daniel Wagner en andenplads i længdespring, og sammen med Kristel Walther, der blev nummer fire i diskoskast, er de to nu klar til de Paralympiske Lege i Tokyo for Danmark.

Også Andrea Overgaard sikrede Danmark en medalje. Hun vandt bronze i racerunning i RR3-klassen foran landsmanden Karla Risum. Også det på 100 meter-distancen.

Festglade Ronaldinho fik indskrevet i sin kontrakt med Flamengo, at han havde lov til at gå ud to aftener om ugen. Foto: Vanderlei Almeida/Ritzau Scanpix Sport og Spil Fodboldens skøreste aftaler: Madlavningskursus, LEGO-huse og vægtbøder

Iuel i aktion. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Billedskønne Amalie: Derfor valgte hun Danmark fra

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere