LIVE: Bedste tid på dansk grund

SE LØBET: Du kan følge løberne live på ruten, når Ekstra Bladet sender live fra Københavns store maratonløb

13.200 løbere fylder Københavns gader denne søndag. Se det hele her. Foto: NILS MEILVANG/Ritzau Scanpix
13.200 løbere fylder Københavns gader denne søndag. Se det hele her. Foto: NILS MEILVANG/Ritzau Scanpix

SE LØBET LIVE I TV-AFSPILLEREN OVER ARTIKLEN

Opdateret 11.55

2.09.54 stod uret på, da Jackson Kibet Limo fra Kenya, vandt Copenhagen Marathon og løb den hurtigste tid nogensinde på dansk grund, og det på trods af krampe efter 29 kilometer.

Limos rekord på dansk grund var næsten et minut hurtigere end landsmanden Raymond Kiplagat Kandies løb i 2010 i Odense.

Også kvinderne løb det hurtigste nogensinde på dansk jord. Etiopiske Etalemahu Zeleke Habtewold løb 2.29.29, hvilket er første kvindeløb under 2.30 i Danmark.

Bedste danskere blev Sandra Hartvich Lortenzen (2.46.01) som nummer otte blandt kvinderne, mens Simon Holbek Køningsfeldt (2.21.49) blev nummer syv hos mændene.

-------------------------

Søndag løbes jubilæumsudgave nummer 40 af Copenhagen Marathon, og nu hjælper Ekstra Bladet dig.

Hvis du ikke har muligheden for at stå langs ruten og heppe på de rekord-mange 13.200 tilmeldte løbere, så kan du nemlig følge live-signalet fra ruten fra start til slut.

Klokken 09.30 lyder startskuddet på Islands Brygge til de 42.195 kilometer, hvor deltagerne løber igennem både København og Frederiksberg.

Mellem klokken 11.38 og 11.42 ventes den første mandlige løber i mål, og mellem 11.55 og 12.05 kåres vinderen hos kvinderne.

Efter planen modtages de sidste løbere i mål omkring klokken 16.00, og Danmarks hovedstad vil være spærret af frem til 16.30.

Det giver massive trafikale udfordringer i store dele af hovedstaden, da mange gader er spærret eller delvist spærret. Myndighederne opfordrer til, at man enten lader bilen stå eller orienterer sig på løbets hjemmeside.

Favoritterne til sejren skal findes blandt løbets deltagende afrikanere. Kenya, Etiopien, Marrokko og Burundi har således taget sejren hos mænd og kvinder siden 2013, hvor danske Anne-Mette Aagaard vandt hos kvinderne, mens det året forinden blev dansk sejr til Martin Parkhøi hos mændene og irsk sejr hos kvinderne.

MÆND, VINDERE
2018: William Nyarondia Morwabe, Kenya, 2.11.15
2017: Julius Ndiritu Karinga, Kenya 2.12.10
2016: Aschalew Biru Hunde, Etiopien 2.20.47
2015: Hassane Ahouchar, Marrokko 2.15.24
2014: Amare E Abebe, Etiopien 2.21.34
2013: Rachid Kirsi, Marrokko 2.17.22
2012: Martin Parkhøi, Danmark 2.24.49

KVINDER, VINDERE
2018: Shasho Insermu, Etiopien, 2.32.17
2017: Hana Teklu Zemedkun, Etiopien 2.47.24
2016: Gladys Kibiwot, Burundi 2.36.58
2015: Nancy Jebet Koech, Kenya 2.33.42
2014: Ayelu Abebe Hordofa, Etiopien 2.40.02
2013: Anne-Mette Aagaard, Danmark 2.44.12
2012: Barbra Sanchez, Irland 2.41.18

Blandt løbets deltagere er også kendisser som tv-værten Bubber, fodboldværten Jesper Simo, den tidligere OL-guldvinder i roning Morten Jørgensen og ex-cykelrytteren Chris Anker Sørensen. Sidstnævnte har dog fulgt et meget lystbetonet træningsprogram.

- Jeg har igennem hele min cykelkarriere levet meget struktureret og disciplineret. Jeg kunne helt sikkert have fået mere ud af at følge et mere struktureret løbeprogram, men det har jeg ikke haft lyst til, siger Chris Anker Sørensen til løbets Facebook-side.

Tidligere har også Caroline Wozniacki løbet maraton. I New York løb hun i 2014 i 3.26.33, men hurtigt lød det fra eksperter, at hun kunne cutte en hel time af den tid.

Find ud af, hvor lang tid du vil være om at løbe 10 km., en halvmaraton og en maraton. (Foto: Henning Hjorth) Sport og Spil Se hvor hurtig en løber du kan blive

Caroline Wozniacki ligger godt til blandt verdens mest fitte sportskvinder anno 2014 (Foto: AP) Tennis - 16. dec. 2014 - kl. 07:02 Top-50: Wozniacki blandt verdens mest fitte sportskvinder

 

Copenhagen Marathon

Første løbsudgave fandt sted i 1980

Gennemsnitsalder 37 år

Største aldersgruppe 40-44 år

Deltagere fra 96 lande

34,97% internationale løbere

25,83% kvindelige deltagere

Flest deltagere fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Norge og Italien

Hovedsponsor Telenor

Rute certificeret af DAF, IAAF/AIMS

Central rute i Indre København og på Frederiksberg

Jozef Urban får nu opmærksomhed over hele verden efter sit stunt i Kosice Peace Marathon. Foto: Screenshot Atletik - 12. okt. 2017 - kl. 21:32 Tv-klip går verden rundt: Maratonløber i minut-lang penis-ups!

Henrik Jørgensen med datteren Anna og hustruen Mette i løb ved Amager Strand. Anna Holm er i dag 31 år, og hun er ligesom sine forældre eliteløber. Arkivfoto: Jens Dresling Sport og Spil Løbekongens vigtigste råd

Vægtløftning er en af de sportsgrene, hvor man kan begynde i en moden alder. Foto: Shutterstock Sport og Spil Aldrig for sent: Disse sportsgrene kan du stadig nå at blive god til

60 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere