Løbefænomen er død

Sir Roger Bannister, der var den første til at løbe en engelsk mil på under fire minutter, er død. Han blev 88 år

Se Sir Roger Bannister blive verdens første til at løbe en mil på under et minut. TV: AP

Sir Roger Bannister, der var den første atlet til at løbe en engelsk mil på under fire minutter, er død i en alder af 88 år.

Det oplyser hans familie ifølge flere medier.

- Sir Roger Bannister døde fredfyldt i Oxford 3. marts 2018 i en alder af 88 år omgivet af sin familie, står der i en udtalelse fra familien.

Det oplyses ikke, hvad Bannister døde af.

Selv om Bannister var uddannet læge med speciale i nervesystemet, er det hans hurtige ben, der gjorde ham kendt over det meste af verden.

Det skete i 1954, hvor englænderen som den første i verden løb en såkaldt drømmemil. På tre minutter og 59,4 sekunder løb han en engelsk mil, der svarer til cirka 1,6 kilometer .

Sir Roger Bannister løb i 1954 verdens første drømmemil på tre minutter og 59,4 sekunder. Foto: AP
Sir Roger Bannister løb i 1954 verdens første drømmemil på tre minutter og 59,4 sekunder. Foto: AP

Det skete på løbebanen Iflley Road i Oxford, hvor han studerede medicin. Han har vundet flere mesterskaber i begyndelsen af 1950'erne, og han deltog også ved OL i 1952, hvor han fik en fjerdeplads på 1500-meter distancen.

Bannister blev i 1975 slået til ridder for sit bidrag til sportens verden. Og det er ikke så underligt, hvis det står til den tidligere danske landsholds-løber og nuværende ekspert og træner, Henrik Them.

- Han er en legende. Han brød en grænse, som ingen troede var mulig. Hans bedrift har været en inspiration for alle løbere siden. Alle løbere jagter det umulige, og i mange år troede man, at grænsen på fire minutter var uopnåelig. Det gjorde Bannisters bedrift markant. Og efter at han gjorde det, har en håndfuld andre gjort det samme, siger Them til Ekstra Bladet.

Den danske ekspert drager paralleller til andre store legender, der ligesom Bannister har været med til at flytte såvel som bryde grænser indenfor atletikken.

- Bannisters betydning er lige så stor, som dengang den første mand kom under 10 sekunder på 100 meter-distancen. Han udgjorde en inspiration og viste, at hvis du sætter dig et mål, kan det rent faktisk lade sig gøre, siger Them.

-  Usain Bolts slogan 'no limits' er jo taget direkte med adresse til Bannister. Og når et kæmpe selskab som Nike sidste år vælger at ligge deres store 'breaking 2'-arrangement på selve årsdagen, hvor Bannister kom under fire minutter, er det ingen tilfældighed.

- Det var håbet, at mennesket her skulle bryde grænsen på to timer på et maraton, ligesom mennesket brød en anden grænse dengang med Bannister, siger Them.

Selv om at Bannisters atletiske evner skabte overskrifter, er det ifølge BBC hans bidrag til medicin på baggrund af hans undersøgelser af nervesystemets reaktioner, som han var mest stolt af.

Det er et område, som han i 2011 mærkede på egen krop. Her fik han konstateret den neurologiske sygdom Parkinsons.

- Jeg har tilset og holdt opsyn med patienter med så mange neurologiske og andre sygdomme, at det ikke overrasker mig, at jeg har fået en sygdom.

- Nu har jeg problemer selv med at gå. Det er naturens gang, og der er en mild ironi over det, sagde Sir Roger Bannister til radiostationen BBC Radio Oxford i 2014.

Sir Roger Bannister var den første atlet til at løbe en engelsk mil på under fire minutter. Foto: AP
Sir Roger Bannister var den første atlet til at løbe en engelsk mil på under fire minutter. Foto: AP
 

Se også: Blev kun 31 år: OL-finalist fundet død i svømmebassin

Se også: Teambuilding gik galt: Fodboldmålmand død på overlevelsestur

Allan Simonsen havde et tæt forhold til Quini, da han blev kidnappet i 1981. Foto: Ullstein Bild/ All Over Press Sport og Spil Allan Simonsen om død fodbold-legende: Det kunne være sket for mig

1 af 2 Sir Roger Bannister døde fredfyldt i Oxford i en alder af 88 år. Foto: Sang Tan/AP
2 af 2 Sir Roger Bannister var den første atlet til at løbe en engelsk mil på under fire minutter. Foto: AP
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere