Mange-milliardær vil købe sig til utrolig rekord

Verdens bedste maratonløber forsøger i Wien igen at løbe under to timer

Elid Kipchoge har løbet verdens hurtigste maraton i berlin med tiden 2.01,40 timer (Foto: AP)
Elid Kipchoge har løbet verdens hurtigste maraton i berlin med tiden 2.01,40 timer (Foto: AP)

Verdens bedste maratonløber, Kenyas Eliud Kipchoge, har inviteret en række af verdens bedste mellemdistanceløbere med for at pace.

OL-guldvinderen har brug for hjælpende ben, når han den 12. oktober i Wien gør et nyt forsøg på at løbe drømmetiden og blive den første, som vil gennembryde 'muren og løbe de klassiske 42,195 km på under to timer.

Englands rigeste mand, Jim Ratcliffe, der for alvor blev kendt for at være den nye pengemand bag Egan Bernal fra Team Ineos' sejr i Tour de France, står bag rekordforsøget, som finder sted på en 4,4 km lang rute på Prater Hauptallee med det kendte Ernst Happel Stadion i baggrunden.

Ruten er omkranset af træer, men samtidigt erklæret for publikumsvenlig.

De tre norske brødre, Jakob, Filip og Henrik Ingebrigtsen har i følge norske NRK fået en invitation til at pace den fantastiske Kenya-løber, som i et lignende forsøg for to år siden på Formel 1-banen i Monza udenfor Milano var 26 sekunder fra at komme under to timer med tiden 2.00.25 timer.

Her var det Nike, som stod bag forsøget, og flere andre løbere fra Nikes stald løb pace, så hæren af pacere vil formentligt ikke begrænse sig til de tre norske brødre.

Tiden vil under ingen omstændigheder blive anerkendt som verdensrekord, fordi løbet er 'arrangeret', men Eliud Kipchoge kan være ret så ligeglad, fordi hans egen vindertid fra sidste år i Berlin, 2.01,40 timer, er verdensrekord.

Den 34-årige kenyaner har også løbet den næsthurtigste tid i verden, da han i foråret vandt London i 2.02.37 timer.

Derudover er han olympisk guldvinder fra Rio 2016.

Verdens bedste maratonløber, Eliud Kipchoge side om side med verdens bedste langdistanceløber Mo Farah i London Maraton (Foto: Ritzau/Scanpix)
Verdens bedste maratonløber, Eliud Kipchoge side om side med verdens bedste langdistanceløber Mo Farah i London Maraton (Foto: Ritzau/Scanpix)
 

- Jeg har hørt godt om ruten i en smuk by, har Eliud Kipchoge udtalt i forbindelse med offentliggørelsen af rekordforsøget, som har en reservedato, 20. oktober, hvis vejret ikke arter sig.

Verdens bedste maratonløber er allerede i gang med forberedelserne i en camp i Kaptagat, Kenya

- Eliud Kipchoge er verdens største maratonløber nogensinde og den eneste, som kan gøre det, siger Jim Ratcliffe, der er blevet milliardær på kemikalier.

Selv om den stenrige brite først for alvor blev kendt med overtagelsen af Team Sky, der skiftede navn til Team Ineos, har han tidligere betalt for en America's Cup-deltager med den britiske sejlerlegende, den mange-dobbelte OL-guldvinder Ben Ainslie ved roret.

I fodbold har Jim Ratcliffe uden større succes købt det schweiziske mandskab fra Lausanne. Han har også lagt et bud på franske Nice, ligesom han skulle være interesseret i at overtage Chelsea efter russiske Roman Abramovich.

Se også: Falsk maratonvinder er død

Se også: Knuser verdensrekord - nu er han verdens hurtigste!

Se også: Bekræftet: Kemi-milliardær køber Team Sky og skifter holdnavn

 

 

1 af 2 Brødrene Jakob og Henrik Ingebrightsen har fået en invitation til at hjælpe Eliud Kipchoge med at løbe under to timer på maratondistancen (Foto: AP)
2 af 2 Elid Kipchoge har løbet verdens hurtigste maraton i berlin med tiden 2.01,40 timer (Foto: AP)
3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere