Medier verden over enige: Har fundet den nye Bolt

Verdens hurtigste mand jagter selv en fodboldkarriere

Sådan ser Luke Davids ud. Den bare 17 årige sydafrikaner blev ved Ungdoms OL i Buenos Aires sammenlignet med Usain Bolt, måske han imiterede sit forbillede (Foto: AP)
Sådan ser Luke Davids ud. Den bare 17 årige sydafrikaner blev ved Ungdoms OL i Buenos Aires sammenlignet med Usain Bolt, måske han imiterede sit forbillede (Foto: AP)

Mens verdens hurtigste mand, Usain Bolt gør et forsøg på at blive professionel fodboldspiller i Australien, har atletikken indledt jagten på den nye Bolt.

Selv om det bare er 15 måneder siden, at verdensrekordholderen på 100 m og 200 m sidst satte sig til rette i startblokkene ved VM i London, har sprinterfænomenet fra Jamaica været savnet i den forløbne sæson.

Ikke kun fordi verdensmesteren Justin Gatlin, USA, siden maj har været fraværende på grund af en skade.

Det er da heller ikke to af de hurtigste i denne sæson, USA's VM-sølvvinder Christian Colemann, 22 år, ellers den et år yngre landsmand, den tidligere juniorverdensmester Noah Lyles, som er udråbt til at blive den ny Bolt.

Årets hurtigste mand er VM-sølvvinder Christian Colemann, USA med 9,79 sek i Bruxelles, men tiden har ikke fået folk til at tale om, at han er den nye Bolt (Foto: AP)
Årets hurtigste mand er VM-sølvvinder Christian Colemann, USA med 9,79 sek i Bruxelles, men tiden har ikke fået folk til at tale om, at han er den nye Bolt (Foto: AP)
 

Det nyeste bud hedder Luke Davids.

Det har måske inspireret, at den bare 17 årige sydafrikaner faktisk er en kopi.

Sådan lyder meldingerne fra Ungdoms OL i Buenos Aires.

Før finalen på 100 imiterede Luke Davids sit store forbillede.

Da den unge mand flyttede benene lige så hurtigt, som Usain Bolt havde gjort det på samme alderstrin, havde verden i følge et hav af aviser set afløseren.

Så var det uden betydning, at vindertiden på 10,15 sekunder blev løbet i stærk medvind, målt til 3,4 sek.

- Bolt er mit idol. Jeg ser filmklip med ham for at få motivation. Da jeg så hans 100 meter, tænkte jeg, at det måtte jeg bare gøre, siger Luke Davids i et interview til IAAF, Det internationale atletik forbund.

Til andre medier har han sagt følgende om sammenligningen med Usain Bolt:

- Jeg er anderledes. Han er ikke mig, og jeg er ikke ham. Vi er forskellige personer. Jeg forsøger at fokusere på mit mål. Det er, hvad jeg gør, og jeg synes ikke om at blive sammenlignet med ham.

Sprinterfænomenet fra Jamaica kan ikke uden videre erstattes, fordi han var meget mere end en høj mand, der løb hurtigst i verden.

Han var en showmand, der leverede varen før, under og efter løbet, så arrangøren fik meget mere end de godt 10 sekunder.

Det blev der betalt i dyre domme for, og det kan den australske fodboldklub Central Coast Mariners overhovedet ikke honorere.

Usain Bolt prøver at spille sig til en kontrakt og er blevet tilbudt en årsløn på 700.000 kroner, som er 20 gange mindre end de 14 millioner kroner, som verdens hurtigste mand har forlangt.

Uanset hvor en eventuel aftale vil lande, vil Usain Bolt have svært ved at opnå en årsindtægt på 200 millioner kroner.

Det er, hvad han i følge Forbes har tjent på den seneste opgørelse over de bedst betalte sportsstjerner i verden og placerede ham som nummer 45 på listen.

Se også: Holder løfte efter EM-sensation: Landstræner spiser underbukserne

Se også: Vidunderbarn bliver væk fra prestigefyldt kåring

Se også: Joachim reagerer på medalje-bombe: 'Dengang blev jeg ikke populær'

1 af 2 Verdens hurtigste mand, Usain Bolt er lige nu i Australien, nærmere bestemt New South Wales, hvor han forsøger at spille sig til en professionel kontrakt. Udover der sættes spørgsmål ved hans evner, så er der forskel på, hvad der betales, og hvad han forlanger (Foto: Ritzau/Scanpix)
2 af 2 Sådan ser Luke Davids ud. Den bare 17 årige sydafrikaner blev ved Ungdoms OL i Buenos Aires sammenlignet med Usain Bolt, måske han imiterede sit forbillede (Foto: AP)
9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere