Annonce:
Annonce:

Mo Farahs ulovlige indrejse som barn får ingen konsekvenser

Mo Farah kom ulovligt til Storbritannien, men derfor skal han ikke udvises, oplyser britiske myndigheder

Den 39-årige Farah hentede guld på 10.000-meterløb ved OL i London i 2012 og ved OL i Rio de Janeiro i 2016. Begge gange vandt han også guld i 5000-meterløb. Han er desuden slået til ridder af dronning Elizabeth. (Arkivfoto). Foto: Martin Bureau/Ritzau Scanpix
Den 39-årige Farah hentede guld på 10.000-meterløb ved OL i London i 2012 og ved OL i Rio de Janeiro i 2016. Begge gange vandt han også guld i 5000-meterløb. Han er desuden slået til ridder af dronning Elizabeth. (Arkivfoto). Foto: Martin Bureau/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Atletik

Det får ingen konsekvenser, at den britiske atletikstjerne Mo Farah har afsløret, at han på ulovlig vis kom til Storbritannien som barn, inden han søgte om statsborgerskab.

Det oplyser det britiske indenrigsministerium til nyhedsbureauet AFP.

Oplysningerne er kommet frem i en ny dokumentar, der bliver vist på BBC onsdag.

Ifølge britisk lov kan myndighederne fratage en persons britiske statsborgerskab, hvis personen har fået det ved hjælp af snyd.

I dokumentaren lyder det, at Farahs status som brite er 'opnået med enten svindel eller vildledende' oplysninger, men at risikoen for, at Mo Farah bliver udvist, er lille, skriver BBC.

Det handler især om, at han var barn, da han blev bragt til Storbritannien og tvunget til at arbejde som hushjælp.

I dokumentaren fortæller den firedobbelte OL-guldvinder, at han fik navnet Mohamed Farah af dem, der fragtede ham til Europa, da han var ni år gammel.

Annonce:

Hans rigtige navn er Hussein Abdi Kahin.

Det var en kvinde, han aldrig havde mødt før, der fjernede ham fra det østafrikanske land Djibouti.

Hun fortalte ham, at han skulle til Europa for at bo hos nogle slægtninge.

- Jeg havde aldrig været på et fly før, fortæller Mo Farah i dokumentaren. Derfor var han spændt.

Da han senere kom i skole lød dækhistorien, at han var flygtning fra Somalia.

Den 39-årige Farah hentede guld på 10.000-meterløb ved OL i London i 2012 og ved OL i Rio de Janeiro i 2016. Begge gange vandt han også guld i 5000-meterløb.

Han er desuden slået til ridder af dronning Elizabeth.

Fra borgmesteren i London lyder det, at Mo Farah 'i sandhed er en stor brite'.

Det skriver borgmester Sadiq Khan i et tweet.

- Alt det, som Sir Mo har gennemlevet, viser, at han ikke kun er en af vores største olympiske atleter, men i sandhed en stor brite, skriver Khan.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Med jobcentrene har politikerne skabt en mur mod den sunde fornuft
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: