Narko-dømt stjerne i ny fadæse

Den 48-årige atletik-stjerne Kevin Castille har tidligere siddet i fængsel for at have solgt kokain. Nu er han blevet knaldet for doping

Frem til 2023 sidder Kevin Castille ude med en doping-karantæne. Foto: WBRZ
Frem til 2023 sidder Kevin Castille ude med en doping-karantæne. Foto: WBRZ

Kevin Castille satte flere og flere verdensrekorder i sin egen aldersgruppe, jo ældre han blev.

Det var næsten for godt til at være sandt, tænkte flere af konkurrenterne.

Nu viser det sig, at doping har hjulpet ham til at slå flere rekorder.

Den 48-årige amerikaner er testet positiv for anabolske steroider og må afsone en karantæne på fire år. En dom, han har valgt at acceptere og ikke appellere. Det var efter et løb i Massachusetts 28. april sidste år, at Castille blev testet positiv. 

Det skriver det amerikanske antidoping-agentur (USADA) på deres hjemmeside.

Fængslet for narkodom
Han blev fængslet i 2001 som 29-årig for at have solgt kokain. Da han kom ud af fængslet, begyndte de flotte tider at melde sig.

Castille løb sig til deltagelse i den amerikanske OL-kvalifikation, da han på 28 minutter og 49 sekunder distancerede 10 km.

I 2012 satte han amerikansk rekord på 10 km for løbere på over 40 år i tiden 28 minutter og 57 sekunder.

Løberen havde selv en forklaring på de hurtige tider i en sen alder. Han havde nemlig ikke løbet, da han var i 20'erne og derfor ikke slidt benene som mange andre, skulle han have sagt ifølge Inside The Games.

Men det har altså siden vist sig, at det ikke kun var den manglende slitage, der gav farten.

Ukendt dansker gik fra reservetjans i 2. division og direkte til Premier League-klub. Først troede han dog, at det hele var snyd - læs mere her (+)

- Nogle gange er man nødt til at tage et skridt tilbage for at tage to frem, siger Kevin Magnussen. Foto: Charles Coates/Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Silverstone: Sundt tegn hos Haas

Emil Berggreen er på udkig efter en ny klub. Foto: Aleksander Klug Sport og Spil Berggreen havde aftale: Så blev de helt forkerte fyret

17 kommentarer
Vis kommentarer